|
Hanyu udfører en Ina Bauer i sit lange program ved NHK Trophy (foto: Getty). |
Som lovet blev det noget af en springfest hos herrerne ved
NHK Trophy 2015, men ingen havde nu lige ventet, at vinderen ville score tre nye verdensrekorder.
Favorit
Yuzuru Hanyu opgraderede sværheden i sit korte program, og ironiske betød det hans første rene fremførelse af denne. Han lagde ud med quad salchow og quad tåloop-triple tåloop og havde en triple axel i anden halvdel. Dette blev belønnet med en ny ISU rekord på 106.33 point. Og så noget, man ikke ser ofte: back-to-back rene løb. I det lange program udførte han tre quads, to triple axeler og fem andre triple spring af høj kvalitet. Hans FS score på 216.07 point og samlede score på 322.40 point var også nye rekorder, og Hanyu kunne snuppe sin anden NHK Trophy-titel med en enorm margin! Han er nu videre til Finalen.
Måske
Boyang Jin's mange quads inspirerede Hanyu? Jin leverede igen et rent kort program med quad lutz-triple tåloop, triple axel og quad tåloop, og han opnåede et nyt personligt bedste på 95.64 point. I det lange løb havde han en del urene landinger, men han fik stadig udført tre quads, to triple axeler og fire andre triple spring. En FS score på 170.79 point var mere end nok til sæsonens anden GP-sølvmedalje, og den kinesiske herre er også videre til Finalen.
Takahito Mura leverede et rent kort program med quad tåloop, triple axel og triple lutz-triple tåloop, og dette betød et nyt personligt bedste på 88.29 point. Han lagde ud med to quad tåloops i det lange program, men havde et par usikre landinger i anden halvdel. Et sæsons bedste på 153.92 point var nok til bronze for andet år i træk.
I det korte program var
Grant Hochstein lidt forlæns på sin quad tåloop, og kombinationen blev kun en 3-2. Hans lange program var nær fejlfrit med en quad tåloop, to triple axeler og seks triple spring, og med to personlige bedste scores kunne han igen rykke op på en 4. plads.
Japan klarede det godt med den tredje herre i top 5.
Keiji Tanaka kiksede også kombinationen i det korte program, men i det lange program udførte han en quad salchow, triple axel og seks triple spring. Med to personlige bedste scores tog han 5. plads.
Maxim Kovtun havde en god GPF-chance efter sin 2. plads i det korte program ved TEB, men her havde han et par dyre pop og en ugyldig double axel i det lange program. Han tog samlet skuffende 10. plads.
Samlet resultat
FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS |
1 | Yuzuru HANYU |
| | JPN |
| 322.40 | 1 | 1 |
2 | Boyang JIN |
| | CHN |
| 266.43 | 2 | 2 |
3 | Takahito MURA |
| | JPN |
| 242.21 | 3 | 5 |
4 | Grant HOCHSTEIN |
| | USA |
| 235.63 | 8 | 3 |
5 | Keiji TANAKA |
| | JPN |
| 234.90 | 9 | 4 |
6 | Konstantin MENSHOV |
| | RUS |
| 233.58 | 6 | 6 |
7 | Michal BREZINA |
| | CZE |
| 222.49 | 5 | 9 |
8 | Richard DORNBUSH |
| | USA |
| 217.50 | 7 | 10 |
9 | Chafik BESSEGHIER |
| | FRA |
| 215.82 | 10 | 7 |
10 | Maxim KOVTUN |
| | RUS |
| 212.63 | 4 | 11 |
11 | Elladj BALDE |
| | CAN |
| 211.09 | 11 | 8 |
12 | Brendan KERRY |
| | AUS |
| 177.98 | 12 | 12 |
Se flere detaljer
her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar