Sæsonens fjerde konkurrence i ISU Challenger Series er Finlandia Trophy 2015, som finder sted den 9.-11. oktober i Espoo, Finland. Der vil blive konkurreret i herre- og dame singles og isdans samt synkro (kun kort program) på senior niveau.
Herrer
Vi har to regerende medaljevindere tilbage. Den regerende mester Sergei Voronov gør sin internationale sæsondebut, og forrige sæson førte hans stabile quad til mange gode resultater bl.a. tre Grand Prix-medaljer. Den regerende sølvvinder Adam Rippon havde en svingende sæson, omend han sluttede fint med feltets højeste VM-placering med en 8. plads - det bliver interessant at se, om han endelig får sin quad lutz landet. Konstantin Menshov er også en medaljetrussel, og han begyndte sæsonen solidt med bronze ved Nebelhorn Trophy. Michal Brezina har højt scoringspotentiale, men han skuffede ved Nebelhorn Trophy, hvor han efter i alt fem fald tog en 6. plads.
1. Sergei Voronov RUS
2. Adam Rippon USA
3. Konstantin Menshov RUS
4. Michal Brezina CZE
5. Timothy Dolensky USA
Damer
Damernes felt er yderst dybt. Rusland sender Elena Radionova, som er regerende EM-sølvvinder og VM-bronzevinder. Ved de russiske testløb virkede hendes spring pålidelige som altid. Landsmand Julia Lipnitskaia havde en svingende sæson, omend hun dog trods alt stadig vandt to GP sølvmedaljer. Hendes springform var stadig ikke i top ved de russiske testløb. Den regerende bronzevinder Rika Hongo havde en overraskende stærk sæson, hvor hun med særdeles pålidelige fremførelser vandt en GP guldmedalje og tog en 6. plads i sin VM-debut. Hold også øje med So Youn Park, som tog en 12. plads ved VM, og Joshi Helgesson som senest tog en 7. plads ved Ondrej Nepela Trophy. Amerikanske Hannah Miller, som vandt tre Senior B/Challenger medaljer forrige sæson, kan også overraske.
1. Elena Radionova RUS (edit: trukket sig pga. sygdom)
2. Rika Hongo JPN
3. Julia Lipnitskaia RUS
4. So Youn Park KOR 176
5. Hannah Miller USA
Isdans
Favoritter er uden tvivl de regerende VM-bronzevindere Kaitlyn Weaver og Andre Poje, som - med undtagelse af VM - vandt alle deres konkurrence forrige sæson. Træningsmakkerne Kaitlyn Hawayek og Jean-Luc Baker havde en fin seniordebut-sæson, hvor de bl.a. tog bronze ved en GP. Begge par gør deres sæsondebut. Danske Laurence Fournier Beaudry og Nikolaj Sørensen tog sølv i deres sæsonåbner US Int'l FS Classic, men i dette felt har de ikke råd til at lave samme fejl. Det nye par Isabella Tobias og Ilia Tkachenko havde en god debut, da de vandt den tidlige Lake Placid med solide scores.
1. Kaitlyn Weaver / Andre Poje CAN
2. Kaitlin Hawayek / Jean-Luc Baker USA
3. Isabella Tobias / Ilia Tkachenko ISR
4. Laurence Fournier Beaudry / Nikolaj Sørensen DEN
5. Brianna Delmaestro / Timothy Lum CAN
Tidsplan, dansk tid CEST (Finland er 1 time foran)
Fredag den 9. oktober
17:00-17:30 - Åbningsceremoni
17:45-19:33 - Isdans: kort dans
20:00-20:30 - Synkro: kort program
Lørdag den 10. oktober
11:50-14:20 - Herrer: kort program
14:45-17:15 - Damer: kort program
17:40-19:38 - Isdans: fridans
Søndag den 11. oktober
11:30-14:33 - Herrer: langt program
15:00-17:54 - Damer: langt program
Se det på TV og internet?
Den finske TV kanal YLE vil vise noget af konkurrencen i Finland, mens TV Asahi har købt rettighederne i Japan. På verdensplan vil konkurrencen blive live streamet (minus Japan). Følg hashtagget #FinTrophy15 for up-to-date nyheder.
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar