Isdanserne ved VM 2015 tager det obligatoriske selfie på podiet (foto: AP). |
Konkurrencen i isdans ved World Team Trophy 2015 vil blive nervepirrende, da vi får et rematch af podiet fra GPF og VM - er deres indbyrdes placering bestemt, eller kan vi få (endnu) en ny rækkefølge?
De nykronede verdensmestre Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron har haft noget af en gennembrudssæson, og det bliver svært for dem at holde niveauet. Franskmændene har en særdeles velmodtaget fridans, men en lidt svagere kort dans kan måske åbne døren for deres rivaler.
Kaitlyn Weaver og Andrew Poje måtte lidt skuffende nøjes med VM-bronze efter guld ved GPF, men de har chancen for at vende deres held. Stillingen ved VM var ret tæt, og med stærke løb og evt. småfejl fra de andre par kan canadierne stå på toppen af podiet igen.
Amerikanske Madison Chock og Evan Bates slog endelig Weaver/Poje ved VM, og deres scores indikerer også, at de er på vej op. Duoen imponerede med høje levels i den korte dans, hvilket igen kan blive nøglen for at stå på de højere trin på podiet.
De russiske mestre Elena Ilinykh og Ruslan Zhiganshin tog en 7. plads ved VM, og her er de nok garanteret en individuel 4. plads. Parret har haft stærke fremførelser af deres korte dans, men fridansen har voldt dem problemer - her får de en sidste chance for at levere dansen og ende sæsonen på en god note.
De to andre par er en del længere bagud. Kinesiske Shiyue Wang og Xinyu Liu tog en nogenlunde 19. plads i deres VM-debut, mens Cathy Reed og Chris Reed skuffede med en 22. plads i den korte dans.
Mine forudsigelser
1. Gabriella Papadakis / Guillaume Cizeron FRA
2. Madison Chock / Evan Bates USA
3. Kaitlyn Weaver / Andrew Poje CAN
4. Elena Ilinykh / Ruslan Zhiganshin RUS
5. Shiyue Wang / Xinyu Liu CHN
6. Cathy Reed / Chris Reed JPN
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar