lørdag den 7. marts 2015

Yanovskaya/Mozgov tager isdansetitel ved Junior VM 2015

Podiet i isdans ved Junior VM 2015.

Dag 4 af Junior VM 2015 i kunstskøjteløb begyndte med isdansernes fridanse. Guldet var nok allerede besat, men vi fik masser af overraskelser blandt de andre løbere. Du kan se hele konkurrencen på replay her.

Førerne Anna Yanovskaya og Sergey Mozgov leverede en underspillet og skarp tango. Hun manglede måske en halv rotation på deres twizzles, men parret skjulte det godt, og elementet modtog level 3. Også begge trin modtog level 3, mens piruette og løft blev tildelt level 4. Et nyt personligt bedste på 93.70 point medførte, at russerne behageligt kunne snuppe guldet.

Det sidste par på isen Lorraine McNamara og Quinn Carpenter udførte en mere konventionel fridans til The Phantom of the Opera, men dansen var veludført. Twizzles var level 3, trin level 3 og 2, mens de resterende elementer modtog level 4. Et nyt personligt bedste på 87.80 point var dagens tredjebedste, men samlet rykkede de op til sølv.

Dagens største overraskelse var Alexandra Nazarova og Maxim Nikitin, som leverede en spøjs fridans med kreativ koreografi og elementer. Det ukrainske par modtog level 2 og 3 på trinnene, mens de andre elementer var level 4. De opnåede dagens andenbedste score med et nyt personligt bedste på 90.31 point, hvilket hev dem op på en tæt bronze.

Rachel Parsons og Michael Parsons leverede en solid dans til Notre Dame de Paris, omend de måske ikke havde samme præcision som parrene på podiet. Med en score på 82.55 point forblev de på en samlet 4. plads.

Det gik fint for Mackenzie Bent og Garrett Mackeen indtil deres afsluttende trinsekvens, hvor han havde et forstyrrende fald, og elementet fik derfor kun tildelt level 1. Fejlen kostede dem måske en medalje, og de faldt til en samlet 5. plads.

Landsmænd Madeline Edwards og Zhao Kai Pang leverede en fin og let fridans. De opnåede et nyt personligt bedste på 82.78 point, men på grund af deres korte dans forblev de på en samlet 6. plads.

Samlet resultat
Pl.NameNationPointsSDFD
1Anna YANOVSKAYA / Sergey MOZGOV

RUS
155.9211
2Lorraine MCNAMARA / Quinn CARPENTER

USA
146.9033
3Alexandra NAZAROVA / Maxim NIKITIN

UKR
146.0852
4Rachel PARSONS / Michael PARSONS

USA
140.9445
5Mackenzie BENT / Garrett MACKEEN

CAN
140.3028
6Madeline EDWARDS / Zhao Kai PANG

CAN
135.1264
7Natalia KALISZEK / Maksim SPODIREV

POL
131.78106
8Angelique ABACHKINA / Louis THAURON

FRA
131.3187
9Carolina MOSCHENI / Adam LUKACS

HUN
130.4179
10Sofia EVDOKIMOVA / Egor BAZIN

RUS
126.941110
11Betina POPOVA / Yuri VLASENKO

RUS
125.43911
12Katharina MÜLLER / Tim DIECK

GER
122.481312
13Elliana POGREBINSKY / Alex BENOIT

USA
120.101214
14Valeria GAISTRUK / Alexei OLEJNIK

UKR
118.921413
15Sarah Marine ROUFFANCHE / Geoffrey BRISSAUD

FRA
110.181616
16Tina GARABEDIAN / Alexandre LALIBERTE

ARM
109.341815
17Eugenia TKACHENKA / Yuri HULITSKI

BLR
107.891518
18Sofia SFORZA / Leo Luca SFORZA

ITA
107.801717
19Ho Jung LEE / Richard Kang In KAM

KOR
101.922019
20Marina ELIAS / Denis KORELINE

EST
99.791920

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: