torsdag den 12. februar 2015

Chock/Bates tager lille føring efter kort dans ved 4CC

Chock/Bates udfører deres korte dans til "Don Quixote" (foto: AP).

Konkurrencen ved Four Continents Championships 2015 begyndte i nat med isdansernes korte danse, hvor vi fik et par overraskende resultater, og top 3 kun er adskilt af 2.07 point!

De amerikanske mestre Madison Chock og Evan Bates havde en stærk kort dans med god power. Løft og twizzles modtog level 4, mens alle tre trin fik level 3. Et nyt personligt bedste på 70.38 point giver dem en lille føring.

Landsmænd Maia Shibutani og Alex Shibutani imponerede nok mest med en skarp og velkoreograferet fremførelse. Hele tre elementer modtog level 4 (resten 3), og dermed opnåede de dagens bedste tekniske score. Et nyt personligt bedste på 69.65 point betyder en tæt 2. plads.

GPF-mestrene Kaitlyn Weaver og Andrew Poje er overraskende på en foreløbig 3. plads med 68.31 point. Parret var ikke så skarpe som ved Finalen, og det blev straffet på deres levels, da to elementer kun fik level 2. Canadierne opnåede dog de bedste programkomponenter i feltet.

Resten af feltet er længere bagud. Piper Gilles og Paul Poirier havde en lille snublen på nogle åbningstrin, men leverede deres elementer fint. Alexandra Paul og Mitchell Islam løb også et fint program. Begge par opnåede personlige nye bedste scores og er på en hhv. 4.- og 5. plads.

Top 6 rundes af med Kaitlin Hawayek og Jean-Luc Baker. Parret havde nogle lavels på deres trin, men løb ellers uden større fejl. Fridansen finder sted i morgen.

Stilling efter kort dans
FPl.NameNationPointsSDFD
1Madison CHOCK / Evan BATES

USA
70.381
2Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI

USA
69.652
3Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE

CAN
68.313
4Piper GILLES / Paul POIRIER

CAN
63.454
5Alexandra PAUL / Mitchell ISLAM

CAN
61.345
6Kaitlin HAWAYEK / Jean-Luc BAKER

USA
58.316
7Shiyue WANG / Xinyu LIU

CHN
48.717
8Emi HIRAI / Marien DE LA ASUNCION

JPN
47.808
9Rebeka KIM / Kirill MINOV

KOR
46.549
10Yue ZHAO / Xun ZHENG

CHN
43.5910
11Yiyi ZHANG / Nan WU

CHN
42.5411
12Pilar MAEKAWA / Leonardo MAEKAWA

MEX
40.8612
13Karina UZUROVA / Ilias ALI

KAZ
39.8413

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: