Pogorilaya, Hongo, Nagasu og Park er blandt medaljekandidaterne ved Rostelecom Cup. |
Konkurrencen ved Rostelecom Cup 2014 begynder med damernes konkurrence.
Hjemmefavorit er selvfølgelig Anna Pogorilaya, som begyndte sæsonen med en overbevisende sejr ved Skate Canada. Her var præsentationen måske en lille smule sløset, men hendes høje sværhedsgrad og ikke mindst stabilitet giver hende en fordel og gør hende favorit til endnu en guldmedalje.
Et par tilbagetrækninger betyder, at sølv og bronze er utrolig åben. Den regerende bronzevinder Mirai Nagasu tog kun en 6. plads ved Skate America efter et skuffende kort program - det lange program var en del bedre. Hun har for vane at gøre det bedre i sin anden GP, så hvis hun kan minimere underrotationerne, er en medalje mulig.
Både So Young Park og Rika Hongo tog solide 5. pladser ved deres første GP med en score på cirka 170 point. Både sydkoreanske Park og japanske Hongo forsøger de svære springkombinationer, men de mangler måske en lidt mere engagerende tilstedeværelse på isen for at forbedre programkomponenterne.
Fra USA og Japan har vi Angela Wang og Miyabi Oba, som begge gør deres senior GP-debut. Begge har potentiale til at score højt grundet deres sværhedsgrad, men de indtil videre kæmpet en del med springstabiliteten. De begyndte sæsonen med henholdsvis bronze og sølv i en Senior B.
De to andre russiske damer i feltet er Maria Stavitskaia og Maria Artemieva, men det bliver svært for dem at nå podiet given deres ustabile spring. De startede sæsonen med en henholdsvis 6.- og 10. plads ved deres Senior B.
Et spørgsmålstegn er Joshi Helgesson. Hun blev skadet ved Ondrej Nepela Trophy og fik fjernet en skrue i foden den 20. oktober, hvilket krævede 3 ugers rehabilitation - hendes form er dermed ukendt.
Mine forudsigelser
1. Anna Pogorilaya RUS
2. Mirai Nagasu USA
3. Rika Hongo JPN
4. So Youn Park KOR
5. Angela Wang USA
6. Alaine Chartrand CAN
7. Miyabi Oba JPN
8. Maria Artemieva RUS
9. Joshi Helgesson SWE
10. Maria Stavitskaia RUS
11. Ashley Cain USA
12. Eliska Brezinova CZE
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar