lørdag den 29. november 2014

Murakami forbløffer med sejr hos herrerne ved NHK Trophy 2014

Murakami udfører sit lange program "Piano Concerto No. 2" (foto: Getty).

Det har virkelig været en uforudsigelig sæson hos herrerne, og det blev ikke meget anderledes ved NHK Trophy 2014 i de lange programmer.

Relativt ukendte Daisuke Murakami formåede igen at overraske alle med en ren fremførelse. Han lagde stærkt ud med to quad salchows, og han fulgte op med to triple axeler og fire andre triple spring. Hans livs løb blev belønnet med et nyt personligt bedste på 166.39 point, og han kunne dermed tage sin første GP-sejr (og medalje). Dette er hans eneste GP-konkurrence i sæsonen, så han har ikke en chance for en finaleplads.

Sergei Voronov lagde fint ud med en quad tåloop-triple tåloop og triple axel-double tåloop, men den anden quad blev til en triple, og en lutz blev til en double. Resten af programmet var rent med tre triple spring, og med en score på 157.72 point kunne han igen tage sølv. Han er dermed videre til Finalen.

Føreren Takahito Mura havde et blandet løb. Hans første quad tåloop var underroteret med step-out, men han fulgte op med en solid quad tåloop-double tåloop. Han fik landet fire rene triple spring, men han singlede en axel og fik nedgraderet en triple flip på to fødder. En score på 148.16 point trak ham ned på bronze, hvilket kvalificerer ham til Finalen.

Landsmand Yuzuru Hanyu skuffede igen. Han havde problemer med begge quad-forsøg, da han doublede salchowen og faldt på en triplet tåloop. Resten af hans løb var bedre med syv triple spring, men han singlede en axel og måtte kæmpe for landingen af den anden triple lutz. Scoren på 151.79 point var nok til en 4. plads, hvilket med nød og næppe var nok til en finaleplads.

Jeremy Abbott triplede sin planlagte quad tåloop og doublede en lutz, men fik ellers landet seks andre triple spring. Han mistede en del kostbare point på den anden triple axel i planlagt kombination, som havde step-out, og på lave levels i piruetter. Den lave basisværdi medførte en score på 148.14 point, og han faldt igen til en 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Daisuke MURAKAMI

JPN
246.0731
2Sergei VORONOV

RUS
236.6542
3Takahito MURA

JPN
234.4414
4Yuzuru HANYU

JPN
229.8053
5Jeremy ABBOTT

USA
229.6525
6Elladj BALDE

CAN
212.5076
7Ross MINER

USA
205.36107
8Jeremy TEN

CAN
203.2788
9Jin Seo KIM

KOR
197.2099
10Ivan RIGHINI

ITA
196.22610
11Joshua FARRIS

USA
169.881111

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: