VM 2014 medaljekandidaterne oplevede både skuffelse og triumf ved Vinter OL. |
VM 2014 i kunstskøjteløb begynder med parløbernes konkurrence. De nykronede olympiske mestre og regerende verdensmestre Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov har valgt ikke at deltage, og dermed er guldkampen åbnet.
Guldfavoritterne
Fire gange verdensmestre Aliona Savchenko og Robin Szolkowy siger farvel til konkurrence ved dette VM, og tyskerne har uden tvivl øje på guldet efter noget skuffende bronze ved OL. På neutral jord burde parret få de højeste programkomponenter i feltet, men podiepladsen vil blive afgjort på de tekniske elementer. Kast (især triple axel) og side-om-side spring har voldt dem en del problemer denne sæson, og de har ikke råd til alt for mange fejl, hvis det femte VM-guld skal sikres.De andre guldfavoritter er OL-sølvvinderne Ksenia Stolbova og Fedor Klimov, som overraskende først nu gør deres VM-debut. Det russiske par har virkelig givet teknisk stærke og pålidelige fremførelser i anden halvdel af sæsonen, og de er blevet belønnet rettelig. De skal nok håbe på et par fejl fra tyskerne for at tage guld, men dette kan vel meget mulig ske.
Bronzekandidaterne
Bronzekampen er også åben. Baseret på OL-resultaterne er Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch næst i rækken, men canadierne er dog blevet slået af en del andre par i feltet denne sæson. Parret er stærke i både præsentation og teknik, men det endelig resultat vil blive afgjort af dagsformen.Landsmænd Meagan Duhamel og Eric Radford er de regerende VM-bronzevindere, men det blev lidt skuffende til en 7. plads ved OL. Duoen har rykket lidt om i deres lange program i håb om at løbe det renere, og dette er virkelig nøglen til en medalje, da parret har en fordel med høj sværhed.
Fra Kina har vi Cheng Peng og Hao Zhang, som har oplevet store forbedringer denne sæson. Hun havde problemer med side-om-side springene ved OL, men med rene fremførelser kan de også score højt og måske tage en top 5 placering.
Landsmænd Wenjing Sui og Cong Han var ikke til OL, men med Qing Pang og Jian Tongs tilbagetrækning får de muligheden for at afslutte sæsonen ved VM. Det unge teknisk stærke par kan måske overraske, da de ved deres seneste sejr ved Four Continents opnåede feltets tredjebedste sæsons score.
Vera Bazarova og Yuri Larionov har fire top 10 VM-placeringer og senest en 6. plads fra OL på resuméet. Parret har dog mistet en del momemtum og bliver ikke længere anset som Ruslands #2, men de burde kunne løbe stærkt nok til at Rusland beholder tre pladser til næste år. Nøglen til en høj placering bliver at lande deres nemesis side-om-side spring.
Resten af top 10
Amerikanske Marissa Castelli og Simon Shnapir har haft deres hidtil bedste sæson, men i dette felt er de nok ikke medaljekandidater. Med solide fremførelser burde de dog nemt slå deres 11. plads fra forrige år, og det bliver spændende at se, om de endelig får landet en ren quad salchow.Russiske Julia Antipova og Nodari Maisuradze gør deres VM-debut. Parret mangler lidt finpudsning, men de har store tekniske elementer med bl.a. quad twist, og de kan dermed måske tage en top 10-placering med solide løb.
Vanessa James og Morgan Cipres samt Stefania Berton og Ondrej tog en henholdsvis 10.- og 11. plads ved OL, men især Berton/Hotarek har potentiale for en højere placering. Lige efter dem ved OL havde vi Felicia Zhang og Nathan Bartholomay på en 12. plads. Parret gør deres VM-debut.
Mine forudsigelser
1. Aliona Savchenko / Robin Szolkowy GER
2. Ksenia Stolbova / Fedor Klimov RUS
3. Meagan Duhamel / Eric Radford CAN
4. Kirsten Moore-Towers / Dylan Moscovitch CAN
5. Wenjing Sui / Cong Han CHN
6. Cheng Peng / Hao Zhang CHN
7. Vera Bazarova / Yuri Larionov RUS
8. Marissa Castelli / Simon Shnapir USA
9. Stefania Berton / Ondrej Hotarek ITA
10. Vanessa James / Morgan Cipres FRA
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar