JGPF-medaljetagerne er blandt favoritterne til podiet ved Junior VM 2014. |
De seneste mestre i isdans ved Junior VM i en olympisk sæson har senere gjort det godt ved det kommende Vinter OL, men fremtiden kun vil vise om det også gælder for denne generation.
De regerende mestre Alexandra Stepanova og Ivan Bukin har trukket sig pga. sygdom, og det gør landsmænd Anna Yanovskaya og Sergey Mozgov til de store guldfavoritter. Parret er denne sæson ubesejrede på internationalt junior niveau, og senest tog de guldet ved Junior Grand Prix Finalen - hvor alle deres nærmeste konkurrenter var til stede - med en god margin.
Sølvfavoritter er nok Kaitlyn Hawayek og Jean-Luc Baker, som tog sølv ved JGPF. Parret har en modenhed og fin kemi, men deres mindre højdeforskel kan til tider gøre deres løft mindre akrobatiske. De tog den nationale juniortitel trods et fald, men de har formentlig ikke råd til samme fejl her, hvis de vil tage sølv (eller bedre).
Landsmænd Lorraine McNamara og Quinn Carpenter gør også deres anden optræden ved Junior VM. Parret har ikke helt den samme modenhed som de to ovenstående, men de er teknisk stærke, og de har trods deres unge alder allerede udvist et stort potentiale. Fortsætter parret forbedringer kan det måske blive til mere end bronze, som var det de tog ved JGPF.
Ovenstående er podiefavoritter, men intet er sikkert da det er så langt tid siden, vi har set konkurrenterne head-to-head. Betina Popova og Yuri Vlasenko har også vundet en JGP denne sæson. Parret har masser af attack i deres løb, men de kan til tider være upræcise. De tog en 4. plads ved JGPF.
Alexandra Nazarova og Maxim Nikitin og Rachel Parsons og Michael Parsons tog en henholdsvis 5.- og 6. plads ved JGPF. De to par et teknisk solide, men de mangler lidt mere skarphed i deres løb til at tage medaljer uden fejl fra favoritterne.
Canada sender også Madeline Edwards og Zhao Kai Pang samt Mackenzie Bent og Garrett Mackeen. Begge par har også taget medaljer ved denne sæsons JGP'er, men lidt uforudsigelige fremførelser betød at de kun var på nippet til at kvalificere til JGPF. Med rene løb har de outside shots til medaljer.
Danmark repræsenteres af Sarah Vadskjær-Grapek og Malcolm Jones, som gør deres Junior VM debut.
Mine forudsigelser
1. Anna Yanovskaya / Sergey Mozgov RUS
2. Kaitlyn Hawayek / Jean-Luc Baker USA
3. Lorraine McNamara / Quinn Carpenter USA
4. Betina Popova / Yuri Vlasenko RUS
5. Alexandra Nazarova / Maxim Nikitin UKR
6. Mackenzie Bent / Garrett Mackeen CAN
7. Madeline Edwards / Zhao Kai Pang CAN
8. Rachel Parsons / Michael Parsons USA
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar