Julia Lipnitskaia slutter sit kort program til "You Don't Give Up on Love" (foto: Getty). |
Damerne skulle også løbe deres korte programmer ved holdkonkurrencen Vinter OL 2014, således at top 5 - der går videre til det lange program/fridans - kunne findes.
Europamester og hjemmefavorit Julia Lipnitskaia var nerver af stål som altid, da hun leverede et rent program med triple lutz-triple tåloop, double axel og triple flip samt sine signatur smidige level 4 piruetter. Et nyt personligt bedste på 72.90 point betød, at Rusland kvalificerede sig til det næste segment som top-seed.
Carolina Kostner løb et utroligt elegant program, der fremviste hendes strålende grundløb og lange linjer. Både triple tåloop-triple tåloop, triple loop og double axel blev udført rent, men hun tabte point til Lipnitskaia, da to piruetter kun blev tildelt level 3 (foruden lavere GOE). Et nyt personligt bedste på 70.84 point gav hende en 2. plads, og de tilhørende 9 point betød, at Italien akkurat klemte sig ind i finalen.
Favorit Mao Asada havde en dårlig start, da hun faldt på sin triple axel, som blev nedgraderet. Hun kom dog godt igen og landede både triple flip og triple loop-double loop rent. Sæsonens laveste score på 64.07 point betød en lidt skuffende 3. plads, men Japan er også videre til finalen.
Ashley Wagner lagde ud med sin triple flip-triple tåloop, men tåloopen var en smule på to fødder og blev kendt underroteret. Resten af programmet var dog uden fejl. En score på 63.10 point gav hende en 4. plads.
Den første på isen var Kaetlyn Osmond, som dog løb et rent program med bl.a. triple tåloop-triple tåloop og triple flip. Et sæsons bedste på 62.54 point og en tilhørende 5. plads holdte Canada på en solid 2. plads mod finalen.
Resultat - hold damer kort program
1. Julia Lipnitskaia RUS - 72.90
2. Carolina Kostner ITA - 70.84
3. Mao Asada JPN - 64.07
4. Ashley Wagner USA - 63.10
5. Kaetlyn Osmond CAN - 62.54
6. Mae Berenice Meite FRA - 55.45
7. Kexin Zhang CHN - 54.58
8. Natalia Popova UKR - 53.44
9. Nathalie Weinzierl GER - 52.16
10. Jenna McCorkell GBR - 50.09
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar