Hubbell/Donohue, Gilles/Poirier og Aldridge/Eaton er blandt medaljekandidaterne. |
Vi har ingen kommende Vinter OL 2014 deltagere i isdansernes felt, og for mange løbere vil denne konkurrence være den sidste i sæsonen.
Som altid er USA og Canada de eneste medaljekandidater i isdans, men resultatet kan være en smule uforudsigeligt, da parrene måske er udkørte efter de nylig afsluttede nationale mesterskaber.
Småfavoritter til guld er nok Madison Hubbell og Zachery Donohue, som er de eneste Grand Prix medaljetagere i feltet. Parret har opnået solide resultater hele sæsonen, og senest blev det til en tæt 4. plads ved U.S. Nationals.
Canadiske Piper Gilles og Paul Poirier er sølvfavoritter. Parret har de store tricks som løft og twizzles, men deres trin kan til tider være lidt svage - hvilket har skadet dem i den korte dans. Deres fridans har dog udelukkende fået god feedback.
Bronze virker mere åben. Alexander Aldridge og Daniel Eaton har endnu ikke slået igennem internationalt på senior niveau, men de havde stærke løb ved U.S. Nationals, hvor de tog en 5. plads. Lidt samme historie gælder for Nicole Orford og Thomas Williams fra Canada.
Lynn Kriengkrairut og Logan Giulietti-Schmitt har døjet med skade, og senest ved U.S. Nationals blev det kun til en 6. plads - deres dårligste resultat fire sæsoner.
Kharis Ralph og Asher Hill deltog også ved Four Continents for fire år siden, hvor det blev en 6. plads. Deres resultater har dog stagneret siden, så det bliver svært for dem at toppe den placering.
Mine forudsigelser
1. Madison Hubbell / Zachery Donohue USA
2. Piper Gilles / Paul Poirier CAN
3. Alexandra Aldridge / Daniel Eaton USA
4. Nicole Orford / Thomas Williams CAN
5. Lynn Kriengkrairut / Logan Giulietti-Schmitt USA
6. Kharis Ralph / Asher Hill CAN
7. Danielle O'Brien / Gregory Merriman AUS
8. Yiyi Zhang / Nan Wu CHN
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar