Charlie White svinger Meryl Davis på indgangen til deres kurveløft i fridansen (foto: Getty) |
Isdansernes konkurrence ved de amerikanske nationale mesterskaber 2014 sluttede i nat med fridansene, hvor alle topparrene virkelig fik leveret til deres yderste.
Førerne Meryl Davis og Charlie White havde en smuk og ubesværet fridans til Scheherazade med atletiske løft og hurtige trin. Dommerne fandt fridansen perfekt, da parret opnåede en FD score på 119.50 point, hvilket er det højst mulige for en fridans under dette system. Parret kunne dermed tage deres sjette nationale titel.
Madison Chock og Evan Bates leverede deres fridans til Les Misérables uden tilbageholdenhed og alligevel med præcision. Deres diagonale trinsekvens var level 3, men de andre elementer blev tildelt level 4. En FD score på 108.03 point betød, at de kunne tage sølv for andet år i træk med en god margin.
Ændringer i deres Michael Jackson fridans var en succes for Maia Shibutani og Alex Shibutani, der fik solgt den godt til publikum. De gav et par point væk, da begge trinsekvenser samt twizzles blev tildelt level 3, men deres FD score på 102.44 point var nok til at give dem bronze.
Madison Hubbell og Zachery Donohue havde en smuk og jagende fridans. De opnåede level 3 på begge trin, mens resten af elementerne fik level 4. De fik dog lavere programkomponenter end Shibutani'erne, og med en FD score på 101.58 point måtte de forblive på en 4. plads - hvilket nok betyder, at de ikke vil blive sendt til Vinter OL.
Top 5 blev rundet af med Alexandra Aldridge og Daniel Eaton, der ligesom i den korte dans løb deres sæsons bedste dans.
Samlet resultat
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar