torsdag den 14. november 2013

Trophée Eric Bompard 2013 forudsigelser - Isdans

Sort er in blandt Pechalat/Bourzat, Ilinykh/Katsalapov og Virtue/Moir, der er medaljefavoritter.

Vi har et spændende mix af isdansere ved Trophée Eric Bompard 2013, omend podiet virker ret fastsat.

Favoritter er uden tvivl Tessa Virtue og Scott Moir, der har vundet TEB ved deres to forrige besøg. Canadierne har indtil videre denne sæson taget sejre ved Finlandia Trophy og Skate Canada, omend deres scores ikke har været helt så høje som ønsket. I dette felt burde de dog kunne snuppe guldet med nemhed.

De regerende mestre er Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat, der nok vil have det svært ved at forsvare deres titel. Franskmændene startede sæsonen med en sejr ved Cup of China, omend de havde en par problemer i den korte dans, som de nok gerne vil fixe til denne gang.

Det bliver back-to-back for Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov, som tog en lidt skuffende 4. plads ved NHK Trophy. Russerne havde problemer med lave levels i begge danse, og der er formentlig ikke nok tid til at få ordnet det til denne konkurrence. Deres kvalitet og programkomponenter burde være nok til bronze.

Resten af feltet er mere åbent. De regerende Junior VM sølvvindere Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron gør deres senior GP-debut. Parret har it-kvalitet, og de begyndte sæsonen stærkt med en sejr ved Cup of Nice.

Ksenia Monko og Kirill Khaliavin startede sæsonen med sølv ved Nebelhorn Trophy, men det blev til en noget skuffende bronze ved Cup of Nice (hvor de blev slået af Papadakis/Cizeron med en stor margin).

Nicole Orford og Thomas Williams overraskede forrige sæson med en 3. plads ved de canadiske mesterskaber, og denne sæson startede solidt med bronze ved US Int'l FS Classic.

Britiske Penny Coomes og Nicholas Buckland startede sæson med en sejr ved Ondrej Nepela Trophy. Her slog de Nelli Zhiganshina og Alexander Gazsi, som skuffede med en 5. plads. Tyskerne har sidenhen taget en 6. plads ved Skate Canada og sølv ved Volvo Open Cup.

Mine forudsigelser
1. Tessa Virtue / Scott Moir CAN
2. Nathalie Pechalat / Fabian Bourzat  FRA
3. Elena Ilinykh / Nikita Katsalapov RUS
4. Gabriella Papadakis / Guillaume Cizeron FRA
5. Ksenia Monko / Kirill Khaliavin RUS
6. Nicole Orford / Thomas Williams CAN
7. Penny Coomes / Nicholas Buckland GBR
8. Nelli Zhiganshina / Alexander Gazsi GER

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: