Kozuka, Brown, Aaron og Takahashi har allerede startet sæsonen, og deres anden konkurrence er Skate America. |
En ny Grand Prix sæson; en ny bunke af forudsigelser. Vi har et potentielt dybt felt, men den store sværhedsgrad har også gjort herrernes fremførelser mere uforudsigelige.
Japan sender en stærk trio. Takahiko Kozuka er den regerende Skate America mester, og han begyndte sæsonen solidt med en 2. plads ved Japan Open. Kozuka har både kvalitets grundløb, pirutter og spring, men quaden kan til tider give ham problemer.
Daisuke Takahashi løb til gengæld skuffende ved Japan Open, hvor han havde problemer med adskillige spring. Han har den bedste præsentation i feltet, men han får stadig brug for at lande og rotere de fleste spring for at ende på podiet.
Tatsuki Machida er den regerende Skate America bronzevinder. Han har gennemgået store forbedringer i dette år - både i præsentation og spring. Machida begyndte sæsonen med en sejr ved Asian FS Trophy, og en podieplads her er ganske mulig, da han også forsøger de svære spring.
Værtsnation USA sender en lidt yngre trio. Deres hold ledes an af Grand Prix debutant Max Aaron, som er den nationale mester. Han begyndte sæsonen med en sejr ved US Int'l FS Classic, hvor han dog havde småproblemer med sine quads. Aaron forsøger flest quads i feltet (op til fem), så guldet er inden for rækkevidde, hvis han lander disse - selvom programkomponenterne er lidt lavere.
Junior VM sølvvinder Jason Brown startede sæsonen med sølv ved Nebelhorn Trophy sølv, og han gør også sin GP debut. Han har stærk koreografi og piruetter, men hans triple axel er endnu ikke 100 procent pålidelig. Derudover vil manglen på quad betyde, at han skal håbe på fejl fra de andre herrer for at placere højt.
Adam Rippon gør sin sæsondebut. Hans resultater har været stagneret de seneste sæsoner pga. den altid ustabile triple axel og nu manglende quads.
Også Artur Gachinski har set sine resultater tage et dyk de seneste sæsoner, omend det har været mere mentalt end manglen på svære spring. Russeren startede sæsonen med bronze ved Finlandia Trophy, hvor han havde en del problemer i det korte program.
Svensker Alexander Majorov er ikke en top-favorit pga. sin lidt vilde fremtoning og lavere programkomponenter. Han startede dog sæsonen med en sejr ved Lombardia Trophy, hvor han fik landet en quad tåloop i begge programmer.
*Brian Joubert har trukket sig fra konkurrencen. Rygter siger, at det er den franske kunstskøjteunion som har trukket ham, fordi han ikke deltog i French Master's.
*Denis Ten er også streget fra deltagerlisten. En årsag er endnu ikke givet. Der er ikke tid til at bringe reserver ind for begge herrer.
Mine forudsigelser
1. Takahiko Kozuka JPN
2. Max Aaron USA
3. Daisuke Takahashi JPN
4. Tatsuki Machida JPN
5. Jason Brown USA
6. Artur Gachinski RUS
7. Adam Rippon USA
8. Alexander Majorov SWE
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar