Bobrova/Soloviev, Pechalat/Bourzat og Chock/Bates er medaljefavoritter ved Cup of China 2013. |
I modsætning til vores to forrige Grand Prix'er, er det øverste trin på podiet i isdans ikke sat i sten - vi har to guldfavoritter, der begge har slået hinanden forrige sæson.
De regerende Cup of China-mestre er Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat, som gør deres internationale sæsondebut. Parret havde en god start på forrige sæson, men en skade holdte dem ude af EM, og de endte på en skuffende 6. plads ved VM. Nu har de dog haft hele sommeren til at komme i topform, og de begyndte sæsonen med en sejr ved French Master's.
Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev tog sølv her forrige år, og de blev også slået af franskmændene ved Finalen. Parret opnåede dog momentum efter deres sejr ved EM, og ved VM kunne de høste bronzemedaljen. Russerne har ikke haft den mest optimale start på sæsonen, da de måtte ændre begge programmer, og disse så stadig uslebne ud ved Ice Star (som de dog vandt med en stor score). Kan parret bibeholde deres medvind med et Vinter OL i hjemlandet?
Bronzefavoritter er Madison Chock og Evan Bates, som tog en 4. plads forrige år. Parret var lidt overraskende USA's isdansepar #3 forrige sæson, og de kunne tage en solid 7. plads ved VM. Amerikanerne havde en lidt ujævn sæsonstart ved Finlandia Trophy, hvor de havde en del fejl og opnåede lave scores - det blev dog stadig til samlet sølv.
Resten af feltet virker et hak længere bagud. Pernelle Carron og Lloyd Jones startede sæsonen med en 6. plads ved Skate America, men i dette felt burde en 4. plads være mulig.
De regerende Junior VM bronzevindere Alexandra Aldridge og Daniel Eaton gør deres GP-debut. Amerikanerne havde dog en skuffende sæsonstart med en 6. plads ved Ondrej Nepela Trophy.
Isdans er værtsnationenssvageste disciplin. Deres toppar er Xintong Huang og Xun Zheng, som startede sæsonen ved Nebelhorn Trophy. Deres solide 4. plads sikrede Kina en plads til Vinter OL.
Mine forudsigelser
1. Nathalie Pechalat / Fabian Bourzat FRA
2. Ekaterina Bobrova / Dmitri Soloviev RUS
3. Madison Chock / Evan Bates USA
4. Pernelle Carron / Lloyd Jones FRA
5. Alexandra Aldridge / Daniel Eaton USA
6. Xintong Huang / Xun Zheng CH
7. Xiaoyang YU / Chen Wang CHN
8. Yiyi Zhang / Nan Wu CHN
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar