Baga/Toth, Donlan/Speroff, Kayne/O'Shea og Zhang/Bartholomay ved US Nationals 2013. (Foto: AP) |
En del amerikanske par deltager nu i en træningslejr ved Fort Wayne, Ind., og det betyder, at noget musik for sæson 2013-14 er blevet afsløret.
Kiri Baga / Taylor Toth
Parret - som endte på en 8. plads ved US Nationals 2013 - er rykket fra Chicago og hen til Boston for at træne under Bobby Martin og Carrie Wall, der også underviser de nationale mestre Marissa Castelli og Simon Shnapir. Det nye korte program er til "Be Italian" fra musicalen Nine med koreografi af Rohene Ward. Parret vil tilføje side-om-side triple salchow og triple tåloop-double tåloop til deres lange program. Baga fortsætter med singles (med Peter Johansson som træner).
Gretchen Donlan / Andrew Speroff
Parret - som endte på en 5. plads ved US Nationals 2013 - har et nyt kort program til "Meditation" fra Thais. Koreografi er af Sheryl Franks.
Tarah Kayne / Danny O'Shea
Parret - som endte på en 7. plads ved US Nationals 2013 - har et nyt program til James Bond; mere specifikt til From Russia With Love. Koreografi er af deres træner Jim Peterson. Deres lange program er til Don Quixote. Parret vil have både side-om-side triple tåloop og salchow i det lange samt sværere løft.
Felicia Zhang / Nate Bartholomay
Træningsmakkerne, de nationale bronzevindere, går til musicalen: det korte program er til Carousel, mens det lange er til Les Misérables. Koreografi er også af Jim Peterson. Teknisk vil de udføre side-om-side triple lutzer og derudover have alle løft i den anden halvdel i det lange program. Parret skal deltage i Cup of China.
Kilde: icenetwork 1 2
Ingen kommentarer:
Send en kommentar