onsdag den 6. februar 2013

Four Continents 2013 forudsigelser - Damer

Hos damerne sender Japan bl.a. Mao Asada og Akiko Suzuki. (Foto: Getty)

I damernes konkurrence udgøres størstedelen af unge talenter, men et par veteraner har mere end potentialet til at holde dem på afstand.

På hjemmebane har vi Mao Asada, der er den eneste tilbagevendende medaljetager; forrige år blev det til sølv. Hun er indtil videre ubesejret denne sæson, men det har ikke været uden tegn på svagheder. I dette felt burde hun få de højeste programkomponenter, men hun har ikke råd til for mange underrotationer og flops på springene.

Landsmand Akiko Suzuki har haft en solid sæson med to GP sølv og GPF bronze, men det har ikke været med optimale fremførelser; alvorlige fejl i enten det korte eller lange program forhindret hende i at placere højere. En skuffende 4. plads ved de nationale mesterskaber tegner ikke godt.

Kanako Murakami har løbet solidt på GP'erne denne sæson, men resultaterne har ikke helt fulgt med, da springene ofte blev kendt underroterede. Ved de nationale mesterskaber, hvor hun tog sølv, så det lysere ud, men det er uvist, om et internationalt panel vil være ligeså venlige.

Canada har endelig medaljepotentiale, navnligt i Kaetlyn Osmond, som gør sin ISU senior mesterskabsdebut. Den frygtløse canadier er ubesejret denne sæson, men måske en stor konkurrence på udebane kan ryster nerverne mere end normalt. Osmond får selskab af Amelie Lacoste, der stadig mangler en del springstabilitet til at kunne udgøre en medaljetrussel.

USA sender et andet stort talent. Gracie Gold har de store spring, men hendes pålidelighed på disse ligger stadig i bund. Nøglen for hende bliver at levere et stærkt kort program, da fejl her vil begrave hende i placeringer.

Landsmænd Christina Gao og Agnes Zawadzki har også medaljepotentiale. Gao har haft en solid GP sæson, men fejl i det korte program har på det seneste forhindret hende i at ende på podiet. Zawadzki slog Gao ved de nationale mesterskaber, men hun har endnu ikke vist sådanne fremførelser på den internationale scene.

Fra Kina har vi Zijun Li og Kexin Zhang. Li har de svære spring, men hendes præsentation på isen er stadig en smule lille og junior til at kunne gøre en medaljetrussel. Zhang har trodser rygter om tilbagetrækning fra sporten efter en ellers solid forrige sæson, hvor det blev til en 5. plads ved 4CC og 7. plads ved VM.

Mine forudsigelser
1. Mao Asada JPN
2. Kaetlyn Osmond CAN
3. Akiko Suzuki JPN
4. Gracie Gold USA
5. Kanako Murakami JPN
6. Zijun Li CHN
7. Christina Gao USA
8. Agnes Zawadzki USA
9. Kexin Zhang CHN
10. Amelie Lacoste CAN

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: