søndag den 27. januar 2013

U.S. Nationals 2013 - Wagner forsvarer titel trods to fald

Ashley Wagner er ikke helt tilfreds med sit lange program. (Foto: reuters)

De amerikanske damer forbliver uforudsigelige: damerne i den andensidste gruppe løb deres livs løb gang på gang, men da vi kom til toppen, blev presset synligt med adskillige store fejl.

Fører Ashley Wagner virkede nervøs i sit program, hvor hun kun fik landet to rene triple spring. Hun havde to fødder på to andre spring, men de store fejl kom midt i programmet, hvor hun faldt på en triple (f)lutz samt en triple loop i planlagt sekvens. Høje programkomponenter betød dagens andenhøjeste score med 121.17 point, og sammenlagt med det korte program (og fejl fra de andre damer i toppen) kunn Wagner snuppe sin anden nationale titel.

Dagens program kom fra Gracie Gold, som fik udført et rent program med 7 store triple spring, deriblandt triple lutz-triple tåloop og double axel-triple tåloop. Dagens vindende score på 132.49 point trak hende fra en 9. plads og op til sølv!

Agnes Zawadzki lagde stærkt ud med en triple lutz og triple tåloop-triple tåloop, men hun doublede dernæst sin flip og faldt på sin anden triple lutz i planlagt kombination. Hun faldt til bronze for andet år i træk.

Debutant Courtney Hicks imponerede med triple flip-triple tåloop samt 4 andre triple spring. Den eneste fejl var en singlet loop. Hun forblev på sin 4. plads (pewter).

Christina Gao fik udført sine 6 triple spring rent, men hun kiksede igen på sin springpiruette, som blev tildelt level 1. Denne fejl betød en 5. plads for fjerde gang i træk.

Dagens hjertesorg var Mirai Nagasu, som i sit nervøse program kun blev anerkendt for to triple spring - resten blev kendt underroteret eller nedgraderet. Hun endte på en 7. plads igen.

Senior Damer - samlet resultat


Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: