tirsdag den 18. december 2012

Kaitlyn Weaver ude med ankelskade

Weaver/Poje ved Skate America 2012, hvor de tog bronze.

Der har cirkuleret rygter et par dage, men nu er det officielt: den canadiske isdanser Kaitlyn Weaver pådrog sig i fredags en ankelskade under træningen. Skaden er så alvorlig, at hun vil undergå en operation senere i dag.

Det har allerede ikke været en super sæson for Kaitlyn Weaver og Andrew Poje, som "kun" tog bronze ved deres Grand Prix'er og dermed ikke kvalificerede sig til Finalen. Nu misser de også de canadiske mesterskaber i januar, og VM 2013 i marts - som afholdes i Canada - virker usandsynlig.

Med skaden er de to andre pladser (foruden Virtue/Moir) til VM vidt åbne. Chancen for at beholde tre startpladser til Vinter OL er dog dermed blevet meget mindre - men ikke umulig...

Kilde: skatecanada.ca

Ingen kommentarer: