Pechalat/Bourzat udfører deres galaprogram ved Cup of China 2012, som de vandt.
Favoritter er uden tvivl Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat, der har stået på podiet ved TEB de tre foregående sæsoner (sølv, guld og sølv). Parret er de regerende VM bronzevindere, og denne sæson begyndte også stærkt med en sejr ved Cup of China.
Det bliver nærmest en re-union fra Skate Canada, da placering nr. 2 til 6 deltager.
Sølvfavoritter er Anna Cappellini og Luca Lanotte. Det italienske par tog en 6. plads ved VM forrige sæson, og denne sæson har de fortsat det yderst stabile løb: de tog både sølv ved Finlandia Trophy og Skate Canada.
Ekaterina Riazanova og Ilia Tkachenko tog bronze ved Skate Canada. Parret kan godt virke en smule monotone i deres musikvalg, men ligesom italienerne virker det som om, at den tekniske hjælp fra Igor Shpilband har styrket dem teknisk.
Canadiske Piper Gilles og Paul Poirier endte på 4. plads ved Skate Canada, hvor deres score var betydelig lavere end den de opnåede i deres sejr ved U.S. Int'l FS Classic - dog er svært at sammenligne scores fra senior B og Grand Prix.
Amerikanske Madison Hubbell og Zachery Hubbell startede sæsonen med bronze ved Finlandia Trophy og endte dernæst på tæt 5. plads ved Skate Canada, kun lidt over ét point fra Gilles/Poirier. Det var især lave levels i fridansen som gjorde udslaget, så de har en god chance for at slå dem denne gang.
Det andet franske par er Pernelle Carron og Lloyd Jones, som kun formåede 7. plads ved Skate Canada. Parret kan dog håbe, at de vil skøjte bedre på hjemmebane og nyde lidt hjemmebanefordel.
Julia Zlobina og Alexei Sitnikov startede sæsonen med bronze ved Nebelhorn Trophy, og dernæst blev det en 6. plads ved Skate Canada.
Tidligere Junior VM sølvvindere Ekaterina Pushkash og Jonathan Guerreiro har skiftet træner til Nikolai Morozov, og parret startede sæsonen med sølv ved Crystal Skate. Deres score ved konkurrencen var ligesom træningsmakkerne Ilinykh/Katsalapov alt for høj, så det er svært at forudse, hvor de vil ligge i dette felt.
Mine forudsigelser
1. Nathalie Pechalat / Fabian Bourzat FRA
2. Anna Cappellini / Luca Lanotte ITA
3. Ekaterina Riazanova / Ilia Tkachenko RUS
4. Madison Hubbell / Zachery Hubbell USA
5. Piper Gilles / Paul Poirier CAN
6. Ekaterina Pushkash / Jonathan Guerreiro RUS
7. Julia Zlobina / Alexei Sitnikov AZE
8. Pernelle Carron / Lloyd Jones FRA
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar