Pechalat/Bourzat udfører deres korte dans til en can-can. (Foto: Reuters)
Dag 1 af Trophée Eric Bompard 2012 sluttede med isdansernes korte danse.
Hjemmebanefavoritter Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat havde en stærk og energirig fremførelse af deres korte dans. Parret opnåede level 4 på deres løft og den ene Yankee Polka sekvens; resten af elementer blev tildelt level 3. Parret virkede skuffede med deres score på 68.48 point, som var lavere end den de opnåede ved Cup of China, men ikke desto mindre tog franskmændene en forventet 1. plads.
Italienske Anna Cappellini og Luca Lanotte leverede ligeledes en stærk kort dans med masser af energi. Parret var lidt usynkrone på deres twizzles, men resten af elementer var solide og fik ligeledes høje levels. Et nyt personligt bedste på 66.18 point giver dem en 2. plads.
Ekaterina Riazanova og Ilia Tkachenko skøjtede uden øjensynlige fejl, men de blev kun tildelt level 2 på alle tre trinsekvenser. Deres score på 58.23 point var stadig nok til en foreløbig 3. plads.
Madison Hubbell og Zachery Donohue løb også solidt, men deres ene YP sekvens blev kun tildelt level 1. Julia Zlobina og Alexei Sitnikov fik også nogle lave levels på deres trinsekvenser, men de opnåede alligevel et nyt personligt bedste. De to par er på en hhv. 4.- og 5. plads.
Canadiske Piper Gilles og Paul Poirier var lidt usikre på nogle trin i deres anden YP sekvens, som kun blev tildelt level 1. Parret er nede på en 6. plads.
Stilling efter kort dans
FPl. | Name | Nation | Points | SD | FD | |||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | Nathalie PECHALAT / Fabian BOURZAT |
| 68.48 | 1 | ||||
2 | Anna CAPPELLINI / Luca LANOTTE |
| 66.18 | 2 | ||||
3 | Ekaterina RIAZANOVA / Ilia TKACHENKO |
| 58.23 | 3 | ||||
4 | Madison HUBBELL / Zachary DONOHUE |
| 56.54 | 4 | ||||
5 | Julia ZLOBINA / Alexei SITNIKOV |
| 54.76 | 5 | ||||
6 | Piper GILLES / Paul POIRIER |
| 51.99 | 6 | ||||
7 | Ekaterina PUSHKASH / Jonathan GUERREIRO |
| 49.88 | 7 | ||||
8 | Pernelle CARRON / Lloyd JONES |
| 48.35 | 8 |
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar