søndag den 11. november 2012

Chan tager Rostelecom Cup titel

Patrick Chan udfører sit lange program til "La Boheme". (Foto: Reuters)

Herrernes lange programmer ved Rostelecom Cup 2012 var en lidt blandet affære, men podiet fik skøjtet solidt, omend ikke fejlfrit.

Føreren Patrick Chan løb et overbevisende program, hvor han lagde ud med to rene quad tåloops, hvoraf den ene var i kombination med en triple tåloop. Derefter fulgte tre andre triple spring, men han doublede tre andre planlagte triple spring, deriblandt sin eneste planlagte triple axel. Hans score på 176.91 point var dog mere end nok til, at han kunne snuppe guldet med en margin på lidt over 32 point, og han er nu videre til Finalen.

Takahiko Kozuka havde omvendt problemer med begge sine quad tåloops: begge var underroterede, og han faldt på den anden. Resten af programmet var dog solidt med to triple axeler og 4 andre triple spring. En score på 153.65 point rykkede ham op til sølv, og han er også videre til Finalen.

Lignende havde Michal Brezina også problemer med sine quads (salchow): han faldt på det første og doublede det andet forsøg. Han holdt dog sammen på programmet og fik landet to triple axeler og 5 andre triple spring. Hans score på 150.73 point rykkede ham op på bronze.

Konstantin Menshov lagde ud med en ren quad tåloop, men et par flops og usikre landinger betød dagens femtebedste score, og samlet faldt han til en 4. plads - under ét point fra podiet.

Nobunari Oda gjorde et godt comeback fra et skuffende kort program. Efter et faldt på sin quad tåloop, fik han landet to triple axeler og 5 triple spring. Dagens andenbedste score trak ham op på en samlet 5. plads.

Amerikanske Richard Dornbush faldt på sin quad tåloop og singlede en triple axel. Russiske Artur Gachinski havde dårlige landinger på begge quads og floppede et par andre spring. Dornbush forblev på en 6. plads, mens Gachinski faldt til en 7. plads.

Johnny Weir trak sig fra konkurrencen efter det korte program angiveligt pga. dårlig form forårsaget af et stort vægttab.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Patrick CHAN

CAN
262.3511
2Takahiko KOZUKA

JPN
229.9933
3Michal BREZINA

CZE
224.5664
4Konstantin MENSHOV

RUS
223.7225
5Nobunari ODA

JPN
217.9282
6Richard DORNBUSH

USA
210.8976
7Artur GACHINSKI

RUS
209.8457
8Zhan BUSH

RUS
199.3748
9Denis TEN

KAZ
177.7799
WDJohnny WEIR

USA
 10

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: