lørdag den 20. oktober 2012

Volosozhar/Trankov tager føring efter kort program ved Skate America

Volosozhar og Trankov udfører deres korte program ved Skate America. (Foto: Getty Images)

Skate America 2012 begyndte i nat med parløbernes korte programmer, og selvom alle var lidt rustne her i sæsonens første Grand Prix, var der ingen større overraskelser i placeringerne.

Favoritter Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov leverede et solidt program, hvor de landede alle deres elementer, med der var en del skønhedsfejl. Deres store triple twist blev grebet lidt usikkert. Han havde en vending på triple salchow, og hun var lidt forlæns på kast triple loop. En score på 65.78 point giver russerne en foreløbig 1. plads.

Qing Pang og Jian Tong har angiveligt døjet med skader, så det overraskede ikke helt, da han faldt på side-om-side triple tåloop, og hun havde en lidt usikker landing på kast triple loop. Resten af elementerne blev dog leveret fint. Kineserne er nu på en 2. plads med 61.96 point.

Caydee Denney og John Coughlin leverede et rent program med highlights som triple twist, side-om-side triple tåloops og kast triple flip. Parret opnåede dagens højeste tekniske score, men lavere programkomponenter betød en tæt 3. plads med 60.75 point.

Både Vanessa James/Morgan Cipres og Marissa Castelli/Simon Shnapir fik udført et nogenlunde rent kort program. De to par sidder nu på en tæt 5.- og 6. plads.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Tatiana VOLOSOZHAR / Maxim TRANKOV

RUS
65.781
2Qing PANG / Jian TONG

CHN
61.962
3Caydee DENNEY / John COUGHLIN

USA
60.753
4Vanessa JAMES / Morgan CIPRES

FRA
55.764
5Marissa CASTELLI / Simon SHNAPIR

USA
55.675
6Danielle MONTALBANO / Evgeni KRASNOPOLSKI

ISR
40.666
7Gretchen DONLAN / Andrew SPEROFF

USA
40.547

Se flere detaljer på isuresults.com

Ingen kommentarer: