lørdag den 27. oktober 2012

Savchenko/Szolkowy tager fjerde Skate Canada titel

Parløbernes podium ved Skate Canada. (Foto: Getty Images)

Der blev ikke nogle tætte kampe i parløbernes lange programmer ved Skate Canada 2012, hvor alle par var adskilt af en del point.

Førerne Aliona Savchenko og Robin Szolkowy leverede et solidt program, men der var et par fejl hist og her. Hun havde to fødder på kast triple flip, og han doublede det første spring i deres to side-om-side triple tåloops i sekvens. Highlights talte stærke løft og kast triple salchow, og med gode levels og programkomponenter vandt tyskerne det lange program med en score på 129.10 point. Parret tog dermed deres fjerde Skate Canada titel.

Meagan Duhamel og Eric Radford imponerede ved at lande en side-om-side triple lutz og triple salchow kombination, men de havde problemer med begge kast: hun havde step-out på triple loop og hånd på triple lutz. Et nyt personligt bedste på 126.00 point betød, at de tog deres første GP sølvmedalje.

Lidt modsat fik Stefania Berton og Ondrej Hotarek landet begge deres kast rent, men hun faldt på side-om-side triple salchow. Parret lavede ingen andre større fejl, og med et personligt bedste på 112.24 point tog de bronze.

Paige Lawrence og Rudi Swiegers havde problemer med begge side-om-side spring, da hun bl.a. faldt på tåloopen. De fik udført en ren kast triple loop, men hun havde hånd på kast triple lutz. Parret forblev på deres 4. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Aliona SAVCHENKO / Robin SZOLKOWY

GER
201.3611
2Meagan DUHAMEL / Eric RADFORD

CAN
190.4922
3Stefania BERTON / Ondrej HOTAREK

ITA
172.0333
4Paige LAWRENCE / Rudi SWIEGERS

CAN
158.3344
5Daria POPOVA / Bruno MASSOT

FRA
149.3755
6Tiffany VISE / Don BALDWIN

USA
141.2176
7Lindsay DAVIS / Mark LADWIG

USA
122.2667

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: