Takahashi gjorde sin sæsondebut ved Japan Open 2012, som han vandt.
Herrernes felt er ikke helt så dybt som de to forrige Grand Prix'er, men ikke desto er det et interessant mix af herrer, vi har på deltagerlisten
Favorit er den regerende VM sølvvinder Daisuke Takahashi, som havde en stærk forrige sæson; foruden VM medaljen blev det til GPF og Four Continents sølv og en individuel 1. plads ved World Team Trophy. Denne sæson begyndte også stærkt, da han tog en individuel 1. plads ved Japan Open. Programkomponenterne var som altid høje, men også springene virkede stabile.
Landsmand Tatsuki Machida begyndte sæson solidt med en sejr ved Ondrej Nepela Trophy og for to uger siden blev det til bronze ved Skate America. Lignende fremførelser har gode chancer for at placere ham på podiet igen.
Cup of China er den eneste Grand Prix, som franske Brian Joubert endnu ikke har vundet. Joubert er mere en skøjteløber fra det gamle system, og forrige sæson blev det kun til en 8. plads ved EM. Han havde dog sit livs løb ved VM, hvor det stadig "kun" blev til en 4. plads. Denne sæson startede med en 2. plads ved French Master's, hvor han havde et par springproblemer.
På hjemmebane har vi den regerende bronzevinder Nan Song. Forrige sæson blev der derudover til sølv ved Trophée Eric Bompard, men sæsonen sluttede skuffende med 11. plads ved Four Continents og en 14. plads ved VM. Dette er hans sæsondebut.
Adam Rippon opnåede to 4. pladser ved GP'erne forrige sæson, men det blev kun til en 13. plads ved VM. Rippon's svaghed er hans altid ustabile triple axel (og mangel på quad), men han har i off-sæsonen skiftet træner til Rafael Arutunian, der er kendt som springekspert.
Canadiske Kevin Reynolds havde nogle middelmådige resultater ved forrige sæsons GP'er. Han forsøger de svære quads, men underrotationer og lave programkomponenter holder som regel hans score nede. Hans sæsondebut var en 4. plads ved Ondrej Nepela Trophy.
Den russiske nationale bronzevindere Sergei Voronov gør sin sæsondebut, omend han ved de russiske testløb så ud til at have en del springproblemer. Ved VM 2012 blev det kun til en 17. plads.
Mine forudsigelser
1. Daisuke Takahashi JPN
2. Tatsuki Machida JPN
3. Brian Joubert FRA
4. Adam Rippon USA
5. Nan Song CHN
6. Kevin Reynolds CHN
7. Sergei Voronov RUS
8. Jinlin Guan CHN
9. Yi Wang CHN
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar