fredag den 13. juli 2012

Musik update: Agnes Zawadzki, Jeremy Ten & Jonathan Cassar

Canadiske David Wilson er en populær koreograf, og denne sæson har han blandt andet lavet de korte programmer for:

Agnes Zawadzki
Det korte program er til musik fra Sex and the City 2 soundtracket, og det vil have et mellemøstligt vibe. Hun beholder sit lange program fra forrige sæson til "Rhapsody in Blue" med koreorafi af Scott Brown.

Zawadzki upper også sværhedsgraden, idet hun vil forsøge en triple lutz-triple tåloop kombination i begge programmer samt rykke double axel-triple tåloopen til anden halvdel i det lange. Zawadzki skal deltage i Grand Prix'erne, Rostelecom Cup og NHK Trophy.

Jeremy Ten
Den canadiske nationale bronzevinder har fået koreograferet et sjovt, energisk og lidt sexet kort program til "Grand Guignol" af Bajofondo. Ten beholder sit lange program til Il Postino, da han pga. skade kun fik det fremført 4 gange. Ten vil gøre sin sæsondebut ved Glacier Falls i August.

Jonathan Cassar
Den amerikanske herre vil bruge to mindre brugte stykker musik fra Les Miserables. Cassar vil ligeledes beholde sit lange program, her til Pagliacci. Et af Cassar's hovedmål denne sæson er at få triple axelen.

Kilde: icenetwork.com

Ingen kommentarer: