Mary Beth Marley og Rockne Brubaker udfører deres korte program til "Singing in the Rain". (Foto: Reuters Pictures)
Seniorkonkurrencen ved de amerikanske nationale mesterskaber begyndte i dag med parløbernes korte programmer.
Mary Beth Marley og Rockne Brubaker leverede et stærkt program med side-om-side triple tåloops, triple twist og kast triple lutz. De var dog ikke helt fejlfri, da han måtte sætte sin hånd på isen under dødsspiralen for at holde balancen. Parret vandt det korte program og har nu en føring på lidt over 4 point før det lange program.
De tre næste par står meget tæt. Amanda Evora og Mark Ladwig havde igen problemer med side-om-side springene, da hun faldt på en stærkt underroteret triple tåloop. Resten af elementerne var rene, og høje levels og programkomponenter kunne give dem en foreløbig 2. plads.
Caydee Denney og John Coughlin lagde godt ud med en stor triple twist og side-om-side triple tåloops, men hun faldt på deres kast triple flip. Parret må indtil videre nøjes med en 3. plads.
Marissa Castelli og Simon Shnapir havde en usikker landing på triple twisten, og deres kast triple salchow var af lettere sværhedsgrad i forhold til de andre par. De er på en meget tæt 4. plads.
Gretchen Donlan og Andrew Speroff runder top 5 af med en score, som stadig er i medaljerækkevidde.
Stilling efter kort program
1. Mary Beth Marley/Rockne Brubaker – 65.80
2. Amanda Evora/Mark Ladwig – 61.27
3. Caydee Denney/John Coughlin – 60.88
4. Marissa Castelli/Simon Shnapir – 60.56
5. Gretchen Donlan/Andrew Speroff – 57.77
6. Andrea Poapst/Christopher Knierim – 53.43
7. Ashley Cain/Joshua Reagan – 53.04
8. Alexa Scimeca/Ivan Dimitrov – 51.93
9. Felicia Zhang/Nathan Bartholomay – 49.57
10. Tiffany Vise/Don Baldwin – 45.65
11. Cassie Andrews/Timothy LeDuc – 45.35
12. Kloe Chanel Bautista/Tyler Harris – 42.16
13. Rita Fehr/Peter Biver – 31.37
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar