lørdag den 28. januar 2012

Kostner vinder sin fjerde EM titel

Carolina Kostner udfører sin spiralsekvens i det lange program. (Foto: AP Photo)

EM 2012 i kunstskøjteløb sluttede i dag i Sheffield med damernes lange programmer.

En smilende og selvsikker Carolina Kostner lagde ud med en stærk triple loop, men triple flippen blev landet på to fødder. Trætheden viste sig i anden halvdel af programmet, da hun havde småproblemer med to kombinationer, men ikke desto mindre fik hun landet 3 triple spring her. Dagens bedste score på 120.33 point kunne give hende guld med en overbevisende margin.

De efterfølgende damer lå mere klumpet sammen. Kiira Korpi startede godt ud med en triple tåloop-triple tåloop kombination, men hun havde hånd på sin salchow, og en doublet flip havde stepout. Anden halvdel så ud til at forløbe bedre uden fejl, men den første loop blev kendt underroteret, og den anden blev kendt ugylddig, da det var hendes tredje gentagne triple spring. Hendes score på 105.14 point var dog nok til at holde hende på sølv.

Elene Gedevanishvili løb sit bedste løb i lang tid, da hun fik landet 4 rene triple spring. Den anden triple lutz på to fødder blev kendt underroteret, og hun havde problemer med sin catchfoot i den afsluttende kombinationspiruette. Et nyt personligt bedste på 108.79 point trak hende en plads op og gav hende karrierens anden EM bronze.

Polina Korobeynikova, som havde to fald i sit korte program, kom stærkt igen i det lange program. Ligesom i kvalifikationsrunden fik hun landet 7 triple spring og havde dermed dagens højeste tekniske score. Et nyt personligt bedste på 114.72 kunne trække hende op på en samlet 4. plads.

Svenske Viktoria Helgesson havde umiddelbart sit livs løb, men en nedgraderet triple flip og underroteret triple salchow betød, at hun kun fik kredit for 4 triple spring. Hun forblev på sin 5. plads.

Ksenia Makarova havde igen problemer i det lange program, da hun helt floppede sin triple flip samt fik to andre spring kendt underroteret. Landsmanden Alena Leonova led også af springproblemer med et fald og tre underrotationer. De to damer faldt til en henholdsvis 5.- og 6. plads. Rusland er nu sikret tre pladser til EM næste år, men Makarova og Leonova skal gøre det bedre, hvis de ikke vil miste billetten til et af de mange unge talenter.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Carolina KOSTNER

ITA
183.5511
2Kiira KORPI

FIN
166.9424
3Elene GEDEVANISHVILI

GEO
165.9343
4Polina KOROBEYNIKOVA

RUS
164.13122
5Viktoria HELGESSON

SWE
160.8255
6Ksenia MAKAROVA

RUS
159.5937
7Alena LEONOVA

RUS
158.7866
8Valentina MARCHEI

ITA
146.8479
9Yretha SILETE

FRA
145.50811
10Joshi HELGESSON

SWE
145.11910
11Elena GLEBOVA

EST
141.921013
12Natalia POPOVA

UKR
138.60198
13Mae Berenice MEITE

FRA
137.331115
14Monika SIMANCIKOVA

SVK
136.791412
15Sonia LAFUENTE

ESP
133.641316
16Alina FJODOROVA

LAT
133.481814
17Juulia TURKKILA

FIN
130.331517
18Jenna MCCORKELL

GBR
125.411619
19Isabelle PIEMAN

BEL
122.131720
20Romy BÜHLER

SUI
121.252418
21Myriam LEUENBERGER

SUI
117.732121
22Nathalie WEINZIERL

GER
115.892022
23Francesca RIO

ITA
108.662223
24Karina JOHNSON

DEN
92.122324

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: