onsdag den 7. december 2011

JGPF 2011 forudsigelser - Junior Herrer

Podiet ved JGP Milano: Jason Brown og Han Yan er videre til Finalen, mens June-Hyoung Lee er tredjereserve.

I herrernes disciplin er der allerede stærke favoritter til de enkelte medaljer, men som altid i kunstskøjeløb kan alting ske.

Den overvældende guldfavorit er kinesiske Han Yan, den regerende JGPF sølvvinder. Yan vandt begge sine JGP'er med overbevisende marginer, og med en triple axel og quad tåloop i sit repetoire er han den teknisk stærkeste i feltet. Generelt er han en komplet pakke, da også grundløbet, piruetterne og præsentationen er stærk.

Sølvfavorit er Joshua Farris, der har en 6. plads fra Finalen forrige år. Han sluttede forrige sæson med skade, men denne sæson har han været stabil med alle sine spring, deriblandt triple axelen, og dette har ført til to JGP sejre.

Landsmanden Jason Brown gør sin JGPF debut og med sig har han guld og sølv fra denne sæson. Brown er yderst stærk i piruetter og præsentation, men manglen på triple axelen gør det svært for ham slå de to ovenstående herrer.

Keiji Tanaka er den regerende Junior VM sølvvinder, men denne sæson har han været en smule ustabil med sine spring, hvilket har medført "kun" sølv og bronze. Han har alle 6 triple spring, så han har potentialet til at tage medalje, hvis han løber rent.

Ryuju Hino gør også sin JGPF debut. Han tog guld og sølv ved sine JGP'er og har lige slået landsmanden Tanaka ved de nationale juniormesterskaber. Han har springene, men præsentationsmæssigt er han nok nederst i feltet.

Russiske Maxim Kovtun har overrasket med guld og sølv denne sæson. Han har også springene til at udgøre en medaljetrussel, omend hans kombination i det korte program indtil videre kun har været en triple tåloop-triple tåloop (han har dog en triple axel-triple tåloop i sit lange program?).

Mine forudsigelser
1. Han Yan (CHN)
2. Joshua Farris (USA)
3. Jason Brown (USA)
4. Maxim Kovtun (RUS)
5. Ryuju Hino (JPN)
6. Keiji Tanaka (JPN)

Se flere detaljer her.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

HJÆÆÆLP, KVINDERNES KORT OG LANGE PROGRAM SÅVEL SOM JUNIOR BLIVER IKKE VIST OG JEG VIL VIRKELIG IKE GÅ GLIP AF KVINDERNES KORTE OG LANGE PROGRAM, VED DU HVOR MAN ELDERS KAN SE DET?

Sequins Galore sagde ...

Desværre kender jeg ingen steder, hvor vi kan se ovenstående live. Jeg ved at Youtube kanalen NikaQuest normalt uploader videoer et par minutter efter.

Samtidig håber jeg at ISUs Youtube kanal vil uploade juniorernes programmer.