lørdag den 5. november 2011

Kavaguti/Smirnov tager Cup of China guld

Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov udfører en baglæns indvendig dødsspiral. (Foto: Reuters Pictures)

Konkurrencen ved Cup of China 2011 sluttede i dag med parløbernes lange programmer, der desværre var en smule fejlfyldte.

Førerne Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov leverede et solidt omend ikke perfekt program. Han doublede det sidste spring i deres planlagte triple tåloop-triple tåloop sekvens, og hun havde en usikker landing på kast triple loop. Parret fik dog landet rene side-om-side double axeler og kast triple salchow, og trods lave levels opnåede parret velfortjent dagens højeste score med 122.29 point. De kunne dermed tage deres første Cup of China titel.

Dan Zhang og Hao Zhang var heller ikke fejlfri, da hun faldt på side-om-side triple salchow, som han samtidig doublede, og derudover landede hun på to fødder på kast triple salchow. Deres score på 117.10 point var stadig et sæsons bedste, og med endnu en sølvmedalje er de videre til Finalen.

Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch skuffede, da hun faldt på både deres triple tåloop sekvens og kast triple loop samt lagde hånden på kast triple salchow. Deres score på 111.26 point betød endnu en bronzemedalje.

Amerikanske Amanda Evora og Mark Ladwig klarede sig bedre i deres program, hvor de landede både kast triple lutz og loop. Hun snublede dog ud af deres side-om-side triple tåloops. Dagens tredjehøjeste score på 112.75 point trak dem op på en 4. plads.

Wenjing Sui og Cong Han kæmpede med deres elementer, da hun faldt på landingen af quad twist og side-om-side triple tåloop. Begge havde problemer med side-om-side double axeler. Deres 5. plads udelukker højst sandsynlig en tur til senior Finalen, men de får stadig lov til at konkurrere i Junior Finalen.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Yuko KAVAGUTI / Alexander SMIRNOV

RUS
186.7411
2Dan ZHANG / Hao ZHANG

CHN
177.6732
3Kirsten MOORE-TOWERS / Dylan MOSCOVITCH

CAN
172.0424
4Amanda EVORA / Mark LADWIG

USA
170.6353
5Wenjing SUI / Cong HAN

CHN
169.4745
6Xiaoyu YU / Yang JIN

CHN
162.9666
7Taylor STEELE / Robert SCHULTZ

CAN
141.8477
8Klara KADLECOVA / Petr BIDAR

CZE
120.9588

Se flere detaljer på isuresults.com

Ingen kommentarer: