søndag den 23. oktober 2011

Skate America 2011 - Brezina tager guld på trods af usikkert program

Brezina leverer sit lange program til "The Untouchables". (Foto: Reuters Pictures)

Også i det lange program var herrerne en smule skuffende...

Føreren efter det korte program, Michal Brezina, så hvordan de andre favoritter faldt fra hinanden, så han valgte at skøjte på den sikre side og undlade quads. Programmet startede godt ud med to triple axeler og 4 andre triple spring, men han havde problemer i anden halvdel af programmet, hvor han singlede en loop, faldt på en underroteret triple lutz og singlede en planlagt double axel. Hans score på 136.92 point var kun dagens tredjebedste, men det var nok til at give ham karrierens første Grand Prix sejr.

Kevin van der Perren var en af de få herrer, som holdt sig på benene. Belgieren landede en quad tåloop og 6 triple spring - de eneste fejl var et step-out på en triple axel og en doublet lutz. Han vandt det lange program med en score på 142.39 point og kunne dermed rykke op og tage sølv - hans første Grand Prix medalje i tre sæsoner.

Takahiko Kozuka havde igen adskillige springproblemer, blandt andet faldt han både på en underroteret quad tåloop og en triple lutz. Hans score på 141.40 point betød, at han rykkede ned til en skuffende 3. plads.

Amerikanske Richard Dornbush fik landet sin første quad tåloop i konkurrence, men et par floppede spring og et fald betød dagens sjettehøjeste score på 132.24 point. Samlet kunne han dog rykke op på en 4. plads. Denis Ten underroterede sin quad tåloop, havde et fald og doublede en lutz, men han fik 4 rene triple spring. Hans score på 130.60 point var nok til at rykke ham en plads op.

Daisuke Murakami faldt på en underroteret quad salchow samt kiksede to planlagte kombinationer. Fejlene trak ham ned til en samlet 6. plads. Douglas Razzano leverede et rent program af lidt lavere sværhedsgrad og kunne trække sig op på en 7. plads. Samuel Contesti kom også igen fra et skuffende kort program. I dag landede han 6 rene triple spring og trak sig op på en 8. plads.

Florent Amodio og Armin Mahbanoozadeh havde begge adskillige springfejl og endte på en henholdsvis 9.- og 10. plads.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Michal BREZINA

CZE
216.0013
2Kevin VAN DER PERREN

BEL
212.4841
3Takahiko KOZUKA

JPN
212.0922
4Richard DORNBUSH

USA
202.2756
5Denis TEN

KAZ
197.9867
6Daisuke MURAKAMI

JPN
193.3239
7Douglas RAZZANO

USA
192.9595
8Samuel CONTESTI

ITA
190.20104
9Florent AMODIO

FRA
187.6088
10Armin MAHBANOOZADEH

USA
179.07710

Se flere detaljer på isuresults.com

Ingen kommentarer: