mandag den 24. oktober 2011

Savchenko/Szolkowy tager karrierens tredje Skate America titel

Savchenko og Szolkowy udfører deres parpiruette i det lange program til "Pina". (Foto: Getty Images)

Parløberne løb i aftes deres lange programmer, og selvom de viste sæsonstart fejl, så skuffede de ikke.

Aliona Savchenko og Robin Szolkowy kom stærkt tilbage efter et skuffende kort program, da de i dag debuterede et kreativt langt program med meget unik koreografi. Highlights var kast triple flip og triple salchow, men de opgav en del tekniske point, da han doublede den første triple tåloop i sekvens, og de valgte at kun udførte en double twist i stedet for triple. Deres score på 124.53 point var mere end nok til at give dem guldet.

Dan Zhang og Hao Zhang leverede et solidt omend lidt undervældende program. De startede ud med fin side-om-side triple tåloop-double tåloop-double tåloop kombination, men fejl på side-om-side triple salchows, side-om-side piruetter og kast triple salchow kostede dem mange tekniske point. Deres score på 115.81 point betød, at de faldt til en 2. plads.

Canadiske Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch leverede et energisk program med svære side-om-side spring og løft. Deres eneste fejl var en lidt rodet triple twist og hans step-out på en triple salchow. De opnåede et personligt nyt bedste på 117.83 point, hvilket trak dem op til bronze.

Caydee Denney og John Coughlin udførte også et næsten rent program. Deres eneste fejl var, da hun singlede en planlagt double axel. De scorede 115.78 point, hvilken trak dem ned på en 4. plads - en solid indsats i deres Grand Prix debut.

Vera Bazarova og Yuri Larinov havde problemer med begge side-om-side spring samt kast triple loop. Deres score på 114.32 point trak dem ned på en lidt skuffende 5. plads.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Aliona SAVCHENKO / Robin SZOLKOWY

GER
183.9851
2Dan ZHANG / Hao ZHANG

CHN
178.6613
3Kirsten MOORE-TOWERS / Dylan MOSCOVITCH

CAN
177.4342
4Caydee DENNEY / John COUGHLIN

USA
175.4024
5Vera BAZAROVA / Yuri LARIONOV

RUS
173.9435
6Tiffany VISE / Don BALDWIN

USA
155.4276
7Mary Beth MARLEY / Rockne BRUBAKER

USA
144.8068
8Maylin HAUSCH / Daniel WENDE

GER
141.5487

Se flere detaljer på isuresults.com

Ingen kommentarer: