Qing Pang og Jian Tong ved VM i Moskva, hvor de endte på en 3. plads. (Foto: Getty Images)
Så er det endnu et par topløbere, som vi ikke får set til efterårets konkurrencer: kinesiske Qing Pang og Jian Tong har valgt at springe Grand Prix sæsonen over. Det forlovede par - begge 31 år - sigter mod at deltage ved Vinter OL 2014 i Sochi, så efter 15 sæsoners non-stop deltagen ved internationale konkurrencer kan man godt forstå, at de har brug for en pause. Pang og Tong var blevet tildelt Cup of China og NHK Trophy.
Parret er dog ikke ude hele sæsonen, da de lover at deltage ved Nations Games (de nationale mesterskaber?) og VM 2012 i Nice. De afslører også deres nye programmer: det korte er en paso doble "Paso" fra et filmsoundtrack, mens de lange er til "Arabian Nights" - vist til musikken fra Scheherazade af Nikolai Rimsky-Korsakov.
(Kilde: sports.sina.com.cn (kinesisk))
Ingen kommentarer:
Send en kommentar