lørdag den 23. juli 2011

Musik update: Berton/Hotarek, Hausch/Wende og Zhiganshina/Gazsi med mere

Berton og Hotarek ved VM 2011, hvor de endte på en 10. plads. (Foto: Getty Images)

Det er højsæson for sommer-træningslejre i kunstskøjteløb, og vi har et par nyheder fra løberne, som har været i Oberstdorf.

De italienske parløbere Stefania Berton og Ondrej Hotarek har været i Detroit for at få lavet deres programmer. Deres korte program er til Latin Mix, koreograferet af Pasquale Camerlengo, mens det lange er til "Adagio" af Albinoni, koreografi af Anjelika Krylova. Parret skal deltage i Grand Prix'erne NHK Trophy og Rostelecom Cup.

Tyske Maylin Hausch og Daniel Wende har et nyt kort program til "Music is my First Love" af John Miles, og det lange er til musik fra filmen "Your Highness". Parret skal deltage i Skate America og Rostelecom Cup. Landsmændene Katharina Gierok og Florian Just har et nyt kort til "Ratatouille" med koreografi af Vladimir Tsvetkov, men de har valgt at beholde deres lange program til filmsoundtracket fra "The Holiday". De tyske verdensmestre Aliona Savchenko og Robin Szolkowy vil endnu ikke afsløre deres musik, men de vil få to nye programmer.

Det tyske isdansepar Nelli Zhiganshina and Alexander Gazsi har arbejdet med Maxim Staviski på de nye programmer. Deres korte dans er til en ny version af "Rumba d'Amour", og deres fridans er til soundtracket fra "Romeo og Juliet". De skal deltage i Skate America og Trophée Eric Bompard.

(Kilde: www.ifsmagazine.com 1 2)

Ingen kommentarer: