Damernes podium: Yuna Kim (sølv), Miki Ando (guld) og Carolina Kostner (bronze). (Foto: Getty Images)
Damernes lange programmer blev skøjtet i går, og igen var det en blanding af skuffelse og jubel. Altid solide
Miki Ando leverede et stærkt program, der dog ikke var helt rent, som hun kan. Hun udførte 5 triple spring, men havde et stepout på sin double axel-double tåloop, som var planlagt til en 2-3 kombination. Hun opnåede dagens højeste score på 130.21 point og rykkede dermed op og tog karrierens anden VM-titel. Velfortjent, og hun har virkelig været sæsonens bedste løber. Sikke en lettelse for Japan i disse tider.
Yuna Kim debuterede sit lange program og startede super ud med sin triple lutz-triple tåloop kombination. Hun havde dog en dårlig landing på sin triple salchow og kunne derfor kun tilføje en single tåloop, og det blev game over, da hun singlede sin triple flip. I alt landede hun også 5 triple spring, men basisværdien var stadig lavere end Ando. Scoren på 128.59 point trak hende ned på en lidt skuffende andenplads, men sølv er ikke dårligt taget i betragtning, at hun ikke har konkurreret denne sæson.
Carolina Kostner leverede sit sæsons allerbedste, da hun landede en smuk triple flip efterfulgt af 4 triple spring. Den eneste fejl kom, da hun singlede en planlagt triple loop. Hendes score på 124.93 point er et personligt nyt bedste, og hun rykkede op og tog sin tredje VM-medalje, her bronze. Hele podiet vil måske trække sig tilbage fra konkurrence, men jeg håber det ikke.
Rusland gik amok efter
Alena Leonovas fremførelse. Hun startede med en triple tåloop-triple tåloop kombination og fulgte op med 4 triple spring, men hun doublede en flip. Høje programkomponenter betød, at hun opnåede et nyt personlig bedste på 124.17 point og trak sig op på en samlet 4. plads, under ét point væk fra podiet. Det var russerne til gengæld ikke så glade for.
Alissa Czisny havde et fald på sin første triple lutz, men leverede resten af programmet uden fejl. Hun opnåede også et personligt bedste på 120.78 point, men samlet faldt hun til en 5. plads. En respektabel placering efter en god sæson.
Mao Asada havde lang vej til podiet, men hendes lange program var ikke nok. Hendes triple axel blev måske lidt uretfærdigt nedgraderet. Desværre landede hun på to fødder på sin double axel-triple tåloop kombination, og denne tåloop blev fortjent nedgraderet, og desuden doublede hun en triple salchow. At skøjte i den andensidste opvarmningsgruppe skadede hendes programkomponenter, men uanset hvad så endte hun på en skuffende 6. plads. Forhåbentlig er springteknikken bedre næste sæson.
Den anden russiske pige,
Ksenia Makarova, havde til gengæld et dårligt program, hvor hun faldt på en nedgraderet triple loop, og hun udførte en ekstra kombination, som så blev ugyldiggjort. Dette hev hende ned på en 7. plads, men sammenlagt med Leonovas placering, har Rusland skaffet tre (nødvendige) startpladser til næste VM. Hvem havde troet det?
Kanako Murakami leverede et stærkt program, hvor hun landede 6 triple spring, men to af disse blev kendt underroteret. Desuden singlede hun sin anden flip. Hun trak sig på på en samlet meget hæderlig 8. plads i sin VM-debut.
Kiira Korpi forblev på sin 9. plads, da hun havde et fald og doublede et par spring.
Elene Gedevanishvili opnåede et personligt bedste på 104.63 point og trak sig op på en 10. plads.
Sarah Hecken imponerede med et personligt bedste på 103.10 point, hvilket gav hende en 11. plads.
Rachael Flatt skuffede, da hun singlede to planlagte triple flips, og hun forsøgte slet ikke sin triple lutz pga. skade. Dette trak hende ned på en 12. plads, og USA kan dermed igen kun sende to damer til VM næste år.
Resultat
FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS |
1 | Miki ANDO |
|
| JPN |
| 195.79 | 2 | 1 |
2 | Yuna KIM |
|
| KOR |
| 194.50 | 1 | 2 |
3 | Carolina KOSTNER |
|
| ITA |
| 184.68 | 6 | 3 |
4 | Alena LEONOVA |
|
| RUS |
| 183.92 | 5 | 4 |
5 | Alissa CZISNY |
|
| USA |
| 182.25 | 4 | 5 |
6 | Mao ASADA |
|
| JPN |
| 172.79 | 7 | 6 |
7 | Ksenia MAKAROVA |
|
| RUS |
| 167.22 | 3 | 9 |
8 | Kanako MURAKAMI |
|
| JPN |
| 167.10 | 10 | 7 |
9 | Kiira KORPI |
|
| FIN |
| 164.80 | 9 | 8 |
10 | Elene GEDEVANISHVILI |
|
| GEO |
| 156.24 | 15 | 10 |
11 | Sarah HECKEN |
|
| GER |
| 155.83 | 12 | 11 |
12 | Rachael FLATT |
|
| USA |
| 154.61 | 8 | 14 |
13 | Cynthia PHANEUF |
|
| CAN |
| 152.78 | 13 | 12 |
14 | Mae Berenice MEITE |
|
| FRA |
| 150.44 | 11 | 15 |
15 | Joshi HELGESSON |
|
| SWE |
| 149.08 | 16 | 13 |
16 | Amelie LACOSTE |
|
| CAN |
| 144.76 | 14 | 18 |
17 | Viktoria HELGESSON |
|
| SWE |
| 142.52 | 24 | 16 |
18 | Bingwa GENG |
|
| CHN |
| 140.78 | 19 | 17 |
19 | Ira VANNUT |
|
| BEL |
| 138.28 | 17 | 20 |
20 | Juulia TURKKILA |
|
| FIN |
| 136.68 | 22 | 19 |
21 | Cheltzie LEE |
|
| AUS |
| 133.65 | 18 | 21 |
22 | Elena GLEBOVA |
|
| EST |
| 124.78 | 20 | 22 |
23 | Irina MOVCHAN |
|
| UKR |
| 123.15 | 23 | 23 |
24 | Jenna MCCORKELL |
|
| GBR |
| 121.76 | 21 | 24 |
Se flere detaljer på
isuresults.com
4 kommentarer:
det at der var lang vej til podiumet for mao asada passer ikke helt... da mao asada havde faktisk to solide programmer.. selv med de fejl som hun lavet, desuden var det fuldstændig absurd at hendes 3A blev negraderet jeg har set hendes program flere gange, og hun havde roteret 3 1/4 hvilket burde have været nok.. hendes andre nedgradinger som hun fik var også absurde, noget siger mig at shin amano har noget imod asada, måske fordi hun er en kvinde der har opnået og kan levere spring der er bedre end han nogensinde opnået i sin karrier.. og hendes program komponenter var også fuldkommen besynderligt da hendes FS er et mesterværk som helt klart fortjente mere, jeg fatter ikke hvordan hun endte på en 6.. selv med hendes fejl er mao asada's evner langt de flestes overlegen.. sikke en skuffende VM glæder mig allerede til den næste, håber tilgengæld at shin amano ikke er den tekniske kontroller der.. håber ikke han er der til næste års VM. og endnu engang blev både yuna kim og kostner givet en score der ligger langt over hvad de leveret.. slet ikke at snakke om de rusiske piger som man tydelig kunne se at man prøvede at give en medalje.. for mig virker det som om man ikke ville have to japaner i podiumet lige som sidste år og derfor gav mao såvel som kanako de mest absurde nedgraderinger..
Kunstskøjteløb er en meget subjektiv og politisk sport, så ja, jeg tror aldrig, at man kan være 100% enig med dommerne. Jeg var i hvert fald forundret over nogle af resultaterne, og det bliver heller ikke sidste gang. Ikke desto mindre er kunstskøjteløb min yndlingssport... Men kunstskøjteløb er ikke til en hver smag, så man må udvikle noget "hård hud", hvis man skal kunne klare udfaldet.
Jeg er dog sikker på, at Asada og Murakami vil komme stærkt igen... De er fighters.
Yu-Na Kim fik en fuldt velfortjent 2. plads! Man skal passe på med at altid at ville have sin yndlings skøjteløber vinder selvom de måske ikke fortjente det - men enig er jeg i at Mao burde have været højre oppe!!
Jeg er også enig med at Kim fortjente sølv, og det siger bare noget om hendes kaliber, når en sølvmedalje anses som en skuffelse. Asada er i gang med at genopbygge sine spring, så jeg er sikker på at hun er på toppen snart. Hvem ved? Måske vil hun vinde VM-guld næste år?
Send en kommentar