Mine forudsigelser var korrekte, for isdansepodiet bestod af: Pushkash/Guerreiro (sølv), Monko/Khaliavin (guld) og Lichtman/Copely (bronze). (Foto: Getty Images)
Ligesom i damernes disciplin var Rusland også succesfuld i isdans. Uden overraskelser vandt Ksenia Monko og Kirill Khaliavin fridansen med en score på 83.54 point og tog dermed deres første Junior VM-titel. Parret skøjtede solidt, men de havde problemer med deres twizzles og det sidste løft, som begge kun blev tildelt level 2.
Ekaterina Pushkash og Jonathan Guerreiro holdte også deres placering efter den korte dans, selvom deres fridans med 78.88 point kun var dagens tredjebedste - ligesom Monko/Khaliavin fik de også lave levels på et par elementer. Charlotte Lichtman og Dean Copely opnåede et personligt bedste på 78.08 point for deres fridans, hvilket gav bronze i deres Junior VM-debut. Alle tre par er nødt til at rykke til seniorniveau næste sæson.
Franske Tiffany Zahorski og Alexis Miart, som lå helt nede på en 9. plads efter den korte dans, leverede deres personlige bedste i fridansen, som blev bedømt til dagens andenbedste. De kunne dermed rykke op på en samlet 4. plads.
Resultat
Se flere detaljer på isuresults.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar