Adelina Sotnikova udfører sit korte program. (Foto: Getty Images)
Damernes skøjtede i dag de korte programmer, og det tekniske niveau var højt. Favorit
Adelina Sotnikova udførte en triple lutz-triple tåloop, triple loop og dobbeltaxel, men tåloopen i kombination blev dog dømt underroteret. Høje levels og programkomponeneter gav hende føringen med 59.51 point.
Lige bagved ligger landsmanden
Elizaveta Tuktamisheva med et nyt personligt bedste på 58.60 point. Hun udførte de samme spring som Sotnikova, men fejlfrit hvilket betød dagens højeste tekniske score.
Christina Gao udførte også en svær kombination, triple flip-triple tåloop, og hun er på en foreløbig tredjeplads med 56.80 point.
Polina Shelepen runder den stærke russiske trio af. Hun udførte de samme spring som landsmændene, men lavere programkomponenter holdte hende nede på en 4. plads.
Agnes Zawadzki udførte kun en triple tåloop-double tåloop i stedet for sin planlagte triple-triple kombination, og dette gav hende en foreløbig 5. plads.
Miyabi Oba udførte et rent program med en triple salchow-triple tåloop, og hun er nu på en 6. plads med 51.82 point.
Risa Shoji underroterede sin triple loop og er på en foreløbig 7. plads.
Zijun Li udførte et solidt program, men uden en triple-triple kombination i dette stærke felt endte hun på en 8. plads.
Top 24 går videre til det lange program, og vi får dermed ikke danske Anita Madsen at se, da hun endte på en 29. plads.
Stilling efter kort program
Se flere detaljer på isuresults.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar