Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch er favoritter til at vinde deres første canadiske titel. Her de ved Skate America. (Foto: Reuters Pictures)
De canadiske nationale mesterskaber begynder nu på fredag, og vi starter med parløbernes disciplin. De regerende mestre Jessica Dubé og Bryce Davison er ude med skade, så vi får nogle nye mestre. Faktisk vender ingen af de regerende medaljetagere tilbage. Canada kan sende tre par til 4CC og to til VM.
Favoritterne er Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch, da de er det canadiske par, som klarede sig bedste ved Grand Prix'erne. De tog sølv ved begge deres Grand Prix'er og kvalificerede sig til Grand Prix Finalen. Parret har avanceret sig lynhurtig - dette er kun deres anden sæson sammen, og sidste år endte de kun på en 5. plads ved de nationale mesterskaber. De er måske ikke så finpudsede i deres bevægelser, men de er pålidelige på de tekniske elementer.
Sølv kan gå til en række af par, da en mange har opnået sammenlignelige scores i løbet af sæsonen. Paige Lawrence og Rudi Swiegers er det eneste andet canadiske par, som har taget medalje ved sæsonens Grand Prix'er - nemlig bronze ved Skate Canada, men de kunne ikke helt gentage ved Cup of Russia, hvor de endte på en 5. plads. Meagan Duhamel tog bronze sidste år med partner Craig Buntin, men hun er nu teamet op med Eric Radford. Parret har taget bronze ved Nebelhorn Trophy, og de endte på en 5. plads ved Skate Canada. Mylene Brodeur og John Mattatall endte på en 4. plads sidste år, så de håber nok på at komme på podiet i år. Parret har leveret solide, men ikke overvældende fremførelser ved deres Grand Prix'er, hvor de endte på en hhv. 6.- og 4. plads.
Par som Brittany Jones/Kurt Gaskell og Margaret Purdy/Michael Marinaro har nok ikke chance for en podieplads, men de kæmper nok for en tur til Junior VM.
Mine forudsigelser
GULD - Kirsten Moore-Towers/Dylan Moscovitch
SØLV - Mylene Brodeur/John Mattatall
BRONZE - Paige Lawrence/Rudi Swiegers
Se hele deltagerlisten her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar