De danske nationale mesterskaber, eller bedre kendt som blot DM 2011, blev afholdt fra den 2.-5. december 2010 i Århus. Der blev afholdt konkurrence i damer, herrer og isdans fra novice- til seniorniveau (samt cubs, springs og debs).
Konkurrencen har selvfølgelig til formål at krone Danmarksmesteren i de tre discipliner, men så vidt jeg ved, er den også obligatorisk, hvis man skal gøre sig håb om at blive sendt til de større internationale konkurrencer til foråret.
Danmark kan sende en atlet/par i hver disciplin til kvalifikationsrunden ved de tre ISU mesterskaber (EM, Junior VM og VM), bortset fra damernes disciplin i Junior VM, hvor vi kan sende én dame direkte i det korte program. Ved EM og VM kræver det dog, at skøjteløberen har opnået en minimum teknisk score i både det korte og lange program i løbet af denne eller forrige sæson. Derudover stiller DSU også andre krav, som du kan læse på deres hjemmeside, bl.a. udtagelseskravene til The Nordics.
Resultat (kun senior)
Herrer
1. Justus Strid SKK - 151.80
Damer
1. Karina Sinding Johnson SKK - 128.73
2. Sofie Castler SKK - 91.50
3. Louise Wesseberg HKF - 88.11
4. Signe Svane Magnussen ASF - 82.62
5. Signe Hygum Jakobsen ESK - 81.12
6. Isalena Pagh Brauer OSK - 65.62
Isdans
1. Stephanie Baadsgaard Snider/Arthur Goncharov SKK - 81.15
WD - Katelyn Good/Nikolaj Sørensen
Se flere detaljer på danskate.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar