onsdag den 24. november 2010

Trophée Eric Bompard forudsigelser - Herrer

Brian Joubert fremfører sit korte program ved Cup of China. (Foto: AP Photo)

Sæsonenes sjette og sidste Grand Prix før Finalen, Trophée Eric Bompard begynder nu på fredag den 26. og slutter på søndag den 28. november. Som altid vil den finde sted i Paris, Frankrig. Denne konkurrence er sidste chance for en håndfuld kunstskøjteløbere at sikre en plads i Finalen.

Hjemmebanefavorit Brian Joubert startede sæsonen med en skuffende 4. plads ved Cup og China, men han plejer som regel at klare sig bedre ved sin anden Grand Prix. Desværre plejer han også at skøjte dårligt ved Trophée Eric Bompard, da han har endt på en 4. plads de to sidste gange (han vandt titlen i 2006). Joubert skal vinde guld, hvis han kvalificere sig til Finalen.

Guldvinderen fra Cup of China, Takahiko Kozuka, deltager også. Der skøjtede han to solide programmer, og han er igen favorit til at tage guld her. Han kan dog godt være en smule upålidelig, når der bliver sat store forventninger til ham, så lad os håbe, at han klarer presset her. Han behøver dog kun en top 4 placering for at avancere til Finalen.

Endnu er Cup of China medaljetager deltager, nemlig sølvvinderen Brandon Mroz. Hans styrke er helt klart springene, så her skal han være på for at ende på podiet. Hans programkomponenter kan nemlig ikke måle sig med de andre herrer. Sølv sikrer ham en plads i Finalen, mens bronze kun måske kan gøre det.

En franskmand, der klarede sig godt ved sin første Grand Prix, er Florent Amodio som tog bronze ved NHK Trophy. Skøjter han igen, som han gjorde der, er medalje helt sikkert mulig. Han skal vinde guld for at garantere sig en plads i Finalen, mens sølv kun måske vil være nok.

Canadiske Kevin Reynolds skabte historie, da han landede to quads i sit korte program ved Skate Canada, men problemer med triple axelen i begge programmer henviste ham til en 4. plads. Han skal være mere pålidelig med dette spring, hvis han vil vinde sin første Grand Prix medalje. Ligesom Joubert skal han også vinde guld for at komme i Finalen.

Hold også øje med Nan Song og Peter Liebers.

Mine forudsigelser
GULD - Takahiko Kozuka JPN
SØLV - Brian Joubert FRA
BRONZE - Florent Amodio FRA

Se hele deltagerlisten her.

Ingen kommentarer: