Nobunari Oda fremfører sit korte program. (Foto: Getty Images)
Det var en lille overraskelse, da japanske
Nobunari Oda tog føringen efter herrernes korte programmer. Han udførte sin triple axel, 3flip-3tåloop og triple lutz med super kvalitet og også piruetterne så skarpere ud i forhold til Skate Canada. Hans score på 79.28 point er lige under hans sæsons bedste.
Hans landsmand
Daisuke Takahashi er lige efter med en score på 78.12 point. Han lidt problemer med springene, da han havde en lille snublen på landingen af en underroteret triple axel og et stepout på sin triple lutz. Desuden opnåede hans spring-himmelpiruette kun level 1, selvom han havde håbet på level 4. Hans evne til at performe var dog langt over alle andres, og dette medførte han han fik aftenens højeste programkomponenter.
Adam Rippon havde også lidt problemer med sine spring, da han havde et stepout på sin triple axel og tåloopen i hans 3flip-3tåloop kombination blev kendt underroteret. Til gengæld udførte han sin smukke signatur Rippon lutz, og alle hans piruetter opnåede level 4. Hans score på 73.94 point giver ham en nuværende tredjeplads.
Hans landsmand
Armin Mahbanoozadeh havde også problemer med sin triple axel, da han havde hånden på isen ved landingen. Resten af springene var dog solide og han indtager en fjerdeplads med et nyt personlig bedste på 67.61 point.
De japanske herrer var succesfulde, da
Daisuke Murakami rundede top 5 af. Han landede alle sine spring sikkert og opnåede et nyt personlig bedste på 67.01 point. Frank Carroll holder øje med hans træning, da Murakami også træner i Lake Arrowhead. Carrolls anden elev,
Denis Ten, havde til gengæld en del springproblemer, da han faldt på sin triple axel, udførte en 3lutz-3tåloop med en vending i mellem de to spring og havde hånden på isen på sin triple flip. Hans score på 64.50 point giver ham en sjetteplads.
Stillingen efter det korte program
Se flere detaljer på
isuresults.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar