Det samme podium som ved NHK Trophy, men i en lidt anden rækkefølge. (Foto: Getty Images)
Damernes lange program var lidt af en blandet godtepose; nogle skøjtede godt efter dårlige korte programmer, mens andre var skuffende. Placeringerne blev i hvert fald rystet godt om.
Kanako Murakami havde et okay program, der startede solidt ud med en 3tåloop-3tåloop kombination, som fik +2'ere i GOE af alle dommerne. Hun havde dog nogle fejl, da hendes triple lutz havde afsæt på forkert skær, og hun singlede sin flip og puttede hånden på isen på en underroteret triple loop. I alt landede hun 5 triple spring, hvilket er en stor forbedring i forhold til NHK Trophy. Hendes score på 110.18 point er et nyt personlig bedste og nok til at rykke hende op på en førsteplads. Godt klaret med Grand Prix guld i sit kun andet forsøg. Murakami er nu videre til Finalen.
Aftenens bedste program blev leveret af
Rachael Flatt, der på trods af en øm fod for andet år i træk fik publikum noget at heppe på, da hun landede 7 triple spring i sit lange program. Hun mistede dog nogle point, da hun fik en triple tåloop samt en triple lutz kendt underroteret. Hendes score på 111.84 point var dagens bedste, og samlet set rykkede hun op på en andenplads. Sæsonens anden sølvmedalje burde være nok til en plads i Finalen.
Føreren efter det korte program,
Carolina Kostner, havde i forvejen planlagt et teknisk svagt program, men yderligere fejl bragte hende ude af guldrækkevidde. Blandt andet singlede hun en dobbeltaxel, faldt på en nedgraderet triple loop og doublede den anden. I alt landede hun kun 3 triple spring, hvoraf ingen var i kombination. Hendes score på 94.59 point var dagens sjettebedste og rykkede hende ned på en tredjeplads. Bronzemedaljen er dog også nok til en plads i Finalen.
Joshi Helgesson leverede et overraskende solidt program, hvor hun landede 5 triple spring. Dog blev en del af springene kendt underroterede eller endda nedgraderet. Hendes score på 95.73 point slog hendes forrige personlige bedste med hele 13 point, og samlet rykkede hun ned på en 4. plads.
Amélie Lacostes program startede godt ud med en 2axel+2axel sekvens og en 3loop-2loop kombination, men hun singlede sin lutz og havde et fald på sin triple tåloop. Hun rykkede op på en 5. plads.
Den anden Helgesson-søster,
Viktoria Helgesson lå på en sidsteplads før det lange program, men kom stærkt igen i det lange program, hvor hun landede hele 6 triple spring. Hendes score på 100.35 point var dagens tredjebedste, og samlet endte hun på en 6. plads.
Resultat
Se flere detaljer på
isuresults.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar