søndag den 26. september 2010

JGP SBC Cup 2010 - dag 2

På andendagens skøjtede herrerne og damerne deres lange programmer.

Junior Herrer
Andrei Rogozine skøjtede et solidt langt program, hvor han startede ud med en 3axel-3tåloop kombination, endnu en triple axel og 4 yderligere triple spring. Hans eneste store fejl i programmet var en singlet loop. Hans score på 123.57 point var aftenens højeste, og han trak sig op på førstepladsen med et samlet personligt bedste på 188.60 point. De to JGP-guldmedaljer denne sæson giver ham 30 point, og han er nu sikret en plads ved JGP Finalen i Beijing. Max Aaron havde et par problemer med springene, da han singlede sin første triple axel og havde en usikker landing på den anden. Han faldt ligeledes på sin triple lutz. Hans score på 113.54 point var kun dagens femtebedste, men styrken af hans korte program holdt ham på en andenplads. Aaron har ligeledes kvalificeret sig til Finalen. Abzal Rakimgaliev landede en usikker triple axel og faldt på en underroteret triple loop, men de fem andre triple spring var solide. Hans score på 110.63 point var faktisk kun dagens sjettebedste, men hans forspring fra det korte program holdt ham på en tredjeplads. Bronzen er hans første JGP-medalje.

Gordei Gorshkov skøjtede faktisk dagens andenbedste lange program, hvilket hev ham op til en samlet fjerdeplads. Jason Brown faldt til en samlet 6. plads, og med 18 point er hans chance for at komme til Finalen små. JGP-debutanten, kinesiske Zuoren Xu skøjtede dagens tredjebedste lange program og trak sig op på en 7. plads

Herrernes top 10
FPl.NameNationPointsSPFS
1Andrei ROGOZINE

CAN
188.6021
2Max AARON

USA
179.8215
3Abzal RAKIMGALIEV

KAZ
172.2836
4Gordei GORSHKOV

RUS
170.9572
5Alexander MAJOROV

SWE
168.9864
6Jason BROWN

USA
167.2847
7Zuoren XU

CHN
166.59103
8Mark SHAKHMATOV

RUS
162.92510
9Kento NAKAMURA

JPN
161.5588
10He ZHANG

CHN
154.64139

Junior Damer

Risa Shoji blev sæsonens første ikke-russer til at vinde guld i damernes disciplin i JGP'erne, da hun vandt det lange program med en score på 97.97 point og dermed vandt guldet med en margin på over 10 point. Hendes lange program var dog ikke helt fejlfrit, da hun bl.a. faldt på en underroteret triple (f)lutz, og et par andre spring var underroterede, men hun fik landet en solid 2axel-3tåloop kombination. Kiri Baga forblev på sin andenplads. Hun faldt på sin dobbeltaxel og havde en usikker triple lutz og tåloop, men landede 4 andre rene triplespring og scorede 88.61 point for sit program. Kinesiske Kexin Zhang hoppede en plads op og tog sin allerførste JGP-medalje. Hun landede en 3tåloop-3tåloop kombination, men faldt senere på en triple lutz og fik sin dobbeltaxel nedgraderet. Hendes score på 87.15 point var stadig et personligt bedste. Denne bronze er Kinas anden JGP-bronze hos pigerne i sæsonen, så forhåbentlig vil landet snart have en arvtager til Chen Lu.

Angela Wang faldt på to gange og havde 5 underroterede spring, hvilket bragte hende ned på en samlet fjerdeplads. Shion Kokubun endte på en 5. plads og har stadig en lille chance for at kvalificere sig til Finalen. Danske Anita Madsen endte på en 15. plads.

Damernes top 10
FPl.NameNationPointsSPFS
1Risa SHOJI

JPN
149.3911
2Kiri BAGA

USA
138.7022
3Kexin ZHANG

CHN
134.0843
4Angela WANG

USA
132.7034
5Shion KOKUBUN

JPN
128.2055
6Ho Jung LEE

KOR
122.8667
7Nikol GOSVIANI

RUS
118.30116
8Karen KEMANAI

JPN
109.9689
9Kaetlyn OSMOND

CAN
108.7298
10Romy BUEHLER

SUI
107.89711

Se flere detaljer på isuresults.com

Ingen kommentarer: