Tillykke! De russiske isdansere Oksana Domnina og Roman Kostomarov er blevet gift og venter deres første barn. Jeg havde godt nok hørt, at de datede, men brylluppet og barnet kommer lidt bag på mig. Men åbenbart sagde Kostomarov allerede sidste år, at han ville gifte sig med Domnina, hvis hun ville give ham et barn?!
Domnina vandt OL-bronze med partner Maxim Shabalin i Vancouver 2010 (billedet), mens Kostomarov vandt OL-guld med partner Tatiana Navka i Torino 2006. Kostomarov har før været gift med den østrigske kunstskøjteløber Julia Lautowa i 2004, men de er så sidenhen blevet skilt. Forhåbentligt holder det nye ægteskab denne gang.
Så vidt jeg ved, har Domnina og Shabalin ikke officielt trukket sig tilbage, men disse nyheder hamrer vel (endnu) et søm i kisten.
(kilde: DzD.ee (russisk))
Ingen kommentarer:
Send en kommentar