lørdag den 7. november 2009

NHK Trophy - Herrenes lange program

Mændenes podium fra venstre til højre: Johnny Weir (sølv), Brian Joubert (guld) og Michal Brezina (bronze). (Foto: daylife.com)

Franskmanden Brian Joubert vandt det lange program (for første gang siden EM 2007) og dermed guldmedaljen. Fordi han skøjtede som den sidste af mændene, vidste han, at han ikke behøvede tre kvadrupelspring for at vinde guldet, idet de fleste mænd skøjtede betragteligt dårligere i dag end i går. Joubert udførte en 4tåloop og 6 tripelspring, men ingen tripel-tripel kombination. Hans eneste større fejl i programmet var en snublen på 3axelen. Joubert kvalificerer sig højst sandsynligt til finalen.

Johnny Weir skøjtede et bedre program end i Moskva, da han i dag var i stand til at udføre to 3axeler, den ene i en 3axel-3tåloop kombination. Han singlede sin planlagte 3loop, og hans program blev kun bedømt som aftenens tredjebedste. Styrke af hans korte program gav ham dog sølvet med en margin på kun 0.22 point. Han har en stor sandsynlighed for at kvalificere sig til finalen, men må vente på resultaterne fra de andre to Grand Prix'er for at vide sig sikker.

Bronze gik en smule overraskende regerende junior VM sølv-medaljevinder Michal Brezina, der lå nr. 6 efter det korte program. Hans lange program blev bedømt som aftenens andenbedste. Han var desuden den eneste til at skøjte et fejlfrit program, og han fik som den eneste mand positive GOE's på alle sine elementer. Hans tekniske score var aftenens højeste, og Brezina opnåede et nyt personlig bedste for LP og samlet score. Bronzen er hans første Grand Prix medalje.

På en fjerdeplads ligger Daisuke Takahashi, som faldt to gange i sit program. Fire af hans spring blev desuden nedgraderet.

Jeremy Abbott
, der lå på andenpladsen efter det korte program, røg ned på en samlet femteplads, da han begik adskillige fejl i det lange program bl. a. 3 fald. Takahiko Kozuka havde ligeledes en dårlig dag: han faldt to gange og 4 af hans spring blev nedgraderet. Hhv. regerende Grand Prix Finale gulv- og sølvvinder får dermed ikke mulighed for at forsvare deres titler.

Mændenes podium:
Guld - Brian Joubert FRA - 232.70
Sølv - Johnny Weir USA - 217.70
Bronze - Michal Brezina CZE - 217.48

Se det fulde resultat her.
Se SP protokoller her.
Se LP protokoller her.

Ingen kommentarer: