torsdag den 1. januar 2015

Fyrværkeri af farverige kostumer!

Jeg håber, at I alle er kommet godt ind i det nye år!

Nytåret markerer, at først halvdel af sæson 2014/15 er overstået (er det virkelig gået så hurtigt?), og den post-olympiske sæson har indtil videre været fyldt med både mere dristige kostumevalg og en tilbagevenden til de gamle klassikere.

Guld


Guld har været en af de "nye" fremherskende farver på isen. Den ædle farve er smuk på isen, men også forbundet med en del hybris, og indtil videre denne sæson har guldkostumerne desværre ikke avlet meget guld i form af metal.

Gul og grøn


Forrige sæsons it-farve gul lyste ikke mange gange op på isen denne sæson, og det samme gjaldt for ulykkesfarven grøn (desværre). På nogle punkter er skøjteløbere stadig ret konservative mht. kostumer.

Hvid


Derimod har vi set masser af hvid på isen og af den helt snehvide af slagsen. Looket har været mere majestætisk og snedronninge-agtigt end uskyldigt denne sæson, og som tilrådet har pigerne tilføjet masser af glimmer for at undgå at forsvinde på isen.

Bordeaux


Den mere dystre farve bordeaux/mørkerød var ikke helt så populær som forrige sæson, men den var da til at finde hist og her - især i følgeskab med farvet glimmer.

Lilla


Igen har lilla været en af favoritter blandt topløberne, og for det meste har farven også set ud til at give succes i form af medaljer og hæder. Den intense farve er fængende i sig selv, men designerne har ikke været bange for at tilføje glimmer, udsædvanlige snit og 3D-effekter.

Rød


Klassikeren over dem alle - rød - var også et hit denne sæson, og gerne i den klare rene version. I kinesisk kultur symboliserer rød rigdom og glæde, og med VM i Shanghai får vi måske (endnu en) rødklædt verdensmester.

Pink


Den pigede farve lyserød har også tabt lidt terræn til rød, men vi fik stadig en trofast dosis fra de lidt yngre løbere. Forhåbentlig har damerne ikke for travlt med at antage et mere "modent" look på isen, for pink er en yndig farve på isen og kommer i et væld af nuancer.

Sort


Ikke-farven sort er altid populær, og det er ikke så underligt: sort står klart mod isen, og den er alsidig mht. til snit og tilført glimmer, hvor den stadig bibeholder sin elegance.

Lyseblå


Blå er også en evig klassiker, men denne sæson har især ombre-tendensen med lyseblå været særlig populær på de yngre damer. Disse detaljer giver lidt kant til den normalt lidt nuttede farve.

Mørkeblå


Også mørkeblå er blevet brugt med pift som velour, mønstre, draperinger og ombre med gul - trods dette formår farven stadig at udgyde en elegance på isen.

Sort/rød


Sort/rød er nok den mest oplagte farvekombination denne sæson blandt isdansernes paso doble, men den bliver også brugt flittigt hos damerne, der skøjter til spanske rytmer. Ofte brugte detaljer tæller blomster, lag-på-lag og snirkler.

Hvilket kostume eller farve foretrækker du på isen?

tirsdag den 30. december 2014

De japanske landshold til ISU mesterskaberne 2015

Nogle af de japanske VM-repræsentanter poserer for kameraet.

De japanske nationale mesterskaber 2014/15 er overstået (se videoer her), og de eftertragtede pladser til ISU mesterskaberne i 2015 er blevet annonceret.

Four Continents (9.-15. feb)
Kun i herrernes disciplin er de ikke gået med de topplacerede seniorløbere, formentlig fordi både Yuzuru Hanyu og Takahiko Kozuka døjer med småskader - og fordi Japan har et dybt felt, hvor disse tre herrer stadig vil være medaljekandidater.

Herrer: Shoma Uno, Takahito Mura, Daisuke Murakami
Damer: Satoko Miyahara, Rika Hongo, Yuka Nagai
Parløb: Takahashi/Kihara
Isdans: Reed/Reed, Hirai/De La Asuncion

Junior VM (2.-8. mar)
Her er Japan gået med de topplacerede juniorløbere.

Herrer: Shoma Uno, Sota Yamamoto, Hiroaki Sato
Damer: Wakaba Higuchi, Yuka Nagai, Kaori Sakamoto
Parløb: Koga/Boudreau-Audet

VM i Shanghai (23.-29. mar)
Hos herrerne har de ikke udtaget Shoma Uno, selvom han er gammel nok - måske han vil fokusere på junior eller blot har for mange konkurrencer? Takahito Mura rykker op som repræsentant, da Tatsuki Machida straks efter sin udvælgelse trak sig fra sporten til fordel for sine universitetsstudier.

Hos damerne blev Kanako Murakami udvalgt trods sin 5. plads (dog under ét point fra 4. plads). En "veteran" hos damerne er dog måske en god idé.

Herrer: Yuzuru Hanyu, Takahiko Kozuka, Tatsuki Machida, Takahito Mura
Damer: Satoko Miyahara, Rika Hongo, Kanako Murakami
Parløb: Takahashi/Kihara
Isdans: Reed/Reed

Kilde: neveitalia (italiensk)

Japan Figure Skating Championships 2014/15 resultat - Isdans og parløb

Isdansepodiet ved de japanske mesterskaber 2014-15 (foto: Getty).

Singles konkurrencerne ved de japanske mesterskaber 2014/15 fik så godt som altid al opmærksomheden, men der blev faktisk også konkurreret i isdans og parløb. Feltet i disse discipliner er dog stadig meget små.

I isdans kunne Cathy Reed og Chris Reed forsvare og tage deres i alt syvende nationale titel. I parløb kunne Narumi Takahashi og Ryuichi Kihara forsvare deres titel uden modstand. Junior parløbskonkurrencen blev også afholdt ved dette mesterskab.

Senior Isdans
PLNameClubSDFDPoints
1.Cathy Reed
Chris Reed
木下クラブ
木下クラブ
11146.80
2.Emi Hirai
Marien De La Asuncion
大阪スケート倶楽部
大阪スケート倶楽部
22136.80
3.Kana Muramoto
Hiroichi Noguchi
関西大学
明治大学
33128.28
4.Kei Nishimura
Kentaro Suzuki
日本大学
明治大学
44103.92
5.Mei Ito
Kokoro Mizutani
日本橋女学館
新横浜プリンスFSC
5588.96
6.Nanako Takeda
Hajime Tsuji
新横浜プリンスFSC
新横浜プリンスFSC
6684.78
7.Stephanie Casagrande
Georgiy Chernyshov
神戸FSC7774.46

Senior Parløb
PLNameClubSPFSPoints
1.Narumi Takahashi 
Ryuichi Kihara
木下クラブ
木下クラブ
11150.94

Junior Parløb
PLNameClubSPFSPoints
1.Ami Koga
Francis Boudreau-Audet
オリオンFSC11127.26

Se flere detaljer her.

Miyahara vinder damernes titel ved de japanske mesterskaber

Damernes podium ved de japanske nationale mesterskaber 2014-15 (foto: Kyodo).

Med veteranerne ude kunne en ny generation af damer tage over ved de japanske nationale mesterskaber 2014/15. Kampen om podiepladser var stadig brutal, og der var ikke plads til mange fejl med et strengt teknisk panel.

To gange GP-bronzevinder Satoko Miyahara leverede et umiddelbart rent kort program, dog blev begge triple spring i hendes triple lutz-triple tåloop kendt underroterede. Det lange program blev også løbet rent med syv triple spring, omend tre spring blev kendt underroterede. Samlet var det dog stærke løb, og hun kunne rykke op og tage guldet.

Rostelecom Cup-vinder Rika Hongo vandt det korte program med en ren fremførelse med bl.a. en triple tåloop-triple tåloop. Hendes lange program var også rent for det synlige øje, men tre ud af syv triple spring blev kendt underroterede. Hun kunne tage sølv.

JGPF-bronzevinder Wakaba Higuchi løb også et fint kort program, omend bagenden på hendes triple lutz-triple tåloop blev kendt underroteret. I det lange program singlede hun sin lutz, men hun fik tilføjet en triple tåloop (<) på den anden triple lutz efter en vending. Resten af de fire triple spring var fine. 13-årige Higuchi kunne dermed snuppe bronze i sin seniordebut.

To gange JGP-sølvvinder Yuka Nagai landede sine tre triple spring i det korte program, men hun singlede sin axel. I det lange program fik hun udført fire rene triple spring, da hun singlede en flip og havde to fødder på bagenden af double axel-triple tåloop (<<). Dette medførte samlet en 4. plads.

Kanako Murakami blev hårdt ramt af det strenge tekniske panel, da tre spring i det korte og fem spring i det lange program (foruden to fødder på triple loop og en singlet flip) blev kendt underroterede. Dette medførte en skuffende 5. plads efter fire sæsoner med medaljer.

Samlet resultat
PLNameClubSPFSPoints
1.Satoko Miyahara 関西大学中・高スケート部21195.60
2.Rika Hongo愛知みずほ大瑞穂高校12188.63
3.Wakaba Higuchi 日本橋女学館33181.82
4.Yuka Nagai 駒場学園高校65168.55
5.Kanako Murakami  中京大学94168.29
6.Kaori Sakamoto神戸FSC76167.46
7.Riona Kato長尾谷高校57165.53
8.Mariko Kihara京都醍醐FSC88163.58
9.Mai Mihara神戸PFSC139158.81
10.Miyu Nakashio広島スケートクラブ412158.43
11.Haruka Imai新潟県連1011158.03
12.Miyabi Oba中京大学1810156.35
13.Rin Nintaya愛知みずほ大瑞穂高校1213150.59
14.Yuki Nishino明治大学1116147.48
15.Yura Matsuda中京大中京高校1515145.05
16.Saya Ueno 関西大学1618140.69
17.Ayaka Hosoda関西大学2014139.74
18.Haruna Suzuki日体荏原高スケート部1419137.66
19.Shoko IshikawaムサシノFSクラブ2217134.99
20.Nana Matsushima早稲田大学1721130.61
21.Ibuki Mori中京大中京高校2120129.78
22.Yuka Kono中京大学2422121.89
23.Kaho Komaki就実学園1923116.35
24.Kako Tomotaki倉敷芸術科学大学2324110.84
Final Not Reached
25.Hinano Isobe立命館宇治高校25-41.03
26.Hiyori Tokura京都アクアリーナSC26-38.95
27.Mao Watanabe中京大学27-38.05
28.Sakura YamadaアクアピアスケーティングC28-37.03
29.Miyuki Takei関西学院大学29-36.87
30.Uruha Takahashi  札幌大学30-33.67

Se flere detaljer her.

mandag den 29. december 2014

Hanyu tager sin tredje japanske nationale titel

Herrernes podium ved de japanske mesterskaber 2014-15 (foto: Getty).

De japanske nationale mesterskaber 2014/15 blev afholdt den 26.-28. december i Nagano, Japan, og som altid var det en heftig kamp blandt herrerne om de kun tre medaljer.

Den regerende nationale mester Yuzuru Hanyu vandt det korte program, hvor han landede en ren quad tåloop og triple axel - han var dog meget forlæns på sin triple lutz og kunne kun tilføje en double tåloop. I det lange program lagde han ud med et fald på quad salchow, men resten af løbet var uden fejl med quad tåloop, to triple axeler og seks andre triple spring. Han kunne dermed forsvare sin titel.

Den nykronede JGPF-mester Shoma Uno er hurtigt på vej op. Han leverede et rent kort program med både quad tåloop og triple axel, og i det lange program landede han en ren quad tåloop, to triple axeler og fire andre triple spring. Den eneste fejl var to fødder og vending ud af triple flip-triple tåloop (<). De stærke fremførelser gav den 17-årige herre sølv.

De fleste havde nok afskrevet Takahiko Kozuka som mulig medaljetager, og han havde da også et skuffende kort program med fald på quad tåloop (<<) og step-out på triple lutz i planlagt kombination. Det gik bedre i det lange program, hvor han dog havde to fødder på fire spring deriblandt begge quad tåloops (<) - han holdte sig dog oprejst og roterede syv triple spring. Samlet rykkede ham op og tog bronze for andet år i træk.

Den regerende sølvvinder Tatsuki Machida leverede et stærkt og rent kort program, og i det lange program landede han en quad tåloop og fire andre triple spring. Han faldt dog på den anden quad, triplede den anden triple axel og havde step-out på en triple (f)lip, og havde igen problemer med levels. Samlet tog han en lidt skuffende 4. plads, og efter han stadig blev udråbt til VM-landsholdet, valgte han at trække sig fra sporten for at koncentrere sig på sine universitetsstudier.

Skate Canada-vinder Takahito Mura faldt på sin quad tåloop i det korte program, men det gik bedre i det lange program, hvor han fik roteret to quad tåloops og seks triple spring - han havde dog step-outs på tre elementer. Han kunne tage karrierens fjerde nationale 5. plads.

JGPF-sølvvinder Sota Yamamoto havde problemer med sin ene triple axel i begge programmer (flop og fald), men de resterende triple spring blev landet rent. Han tog en samlet 6. plads.

NHK Trophy-vinder Daisuke Murakami havde et rent program med bl.a. quad salchow-double tåloop, men i det lange program faldt han på begge quads (<) og havde store problemer med begge sine triple axel-forsøg. Samlet faldt han til en 7. plads.

Samlet resultat
PLNameClubSPFSPoints
1.Yuzuru Hanyu  ANA11286.86
2.Shoma Uno  中京大中京高校33251.28
3.Takahiko Kozuka トヨタ自動車62245.68
4.Tatsuki Machida関西大学25242.61
5.Takahito Mura  HIROTA54236.40
6.Sota Yamamoto 邦和スポーツランド76206.80
7.Daisuke Murakami  陽進堂48202.08
8.Keiji Tanaka  倉敷芸術科学大学97187.43
9.Ryuju Hino 中京大学109181.33
10.Hiroaki Sato  岩手大学814174.42
11.Daichi Miyata  パピオフィギュアクラブ1210172.79
12.Shu Nakamura 関大北陽スケート部1113170.01
13.Yoji Tsuboi 岡山大学1512167.10
14.Jun Suzuki ROYCE'F・S・C1711166.17
15.Masato Kimura  八戸GOLD F・S・C1415162.33
16.Kohei Yoshino関西大学1816158.60
17.Daisuke Isozaki  同志社大学F1317158.05
18.Kazuki Tomono 浪速高校スケート部2018151.35
19.Ryoichi Yuasa  関西大学1919151.19
20.Kosuke Nozoe 明治大学2121150.00
21.Eiki Hattori法政大学2220149.32
22.Yuta Onuma 日本大学1622147.98
23.Satoshi Nakamura山梨学院大学2423128.40
24.Keiichiro Sasahara 大阪スケート倶楽部2324123.89
Final Not Reached
25.Takaya Hashizume  中京大学25-46.99
26.Ryota Katada オリオンFSC26-46.71
27.Takumi Yamamoto 関西学院大学27-46.08
28.Jo Matsumura明治大学28-46.00
29.Rintaro Furuya  北九州FSC29-39.05
30.Hidetsugu Kamata  シチズンクラブ30-37.85

Se flere detaljer her.

Det russiske landshold til EM, Winter Universiade og European Youth Winter Festival 2015

Podiet i parløb bliver alle sendt til EM 2015 (foto: RIA Novosti)

De russiske nationale mesterskaber 2014/15 er overstået, og landsholdene til EM, Winter Universiade og European Youth Winter Festival i 2015 er fundet.

EM 2015 i Stockholm (26. jan - 1. feb)
Her er de gået med de nationale resultater, såfremt løberen var gammel nok. Den store undtagelse er Adelina Sotnikova hos damerne og Ekaterina Bobrova/Dmitri Soloviev i isdans, som ikke kunne deltage ved mesterskaberne pga. skade. De vil udføre testløb den 15. januar for at få vurderet deres form, og en endelig beslutning vil blive taget den 16. januar. Volosozhar/Trankov er også på reservelisten, men deres deltagelse er nok usandsynlig.

Herrer: Maxim Kovtun, Sergei Voronov, Adian Pitkeev
Reserve: Konstantin Menshov, Gordei Gorshkov, Artur Gachinski

Damer: Elena Radionova, Elizaveta Tuktamysheva, Anna Pogorilaya
Reserve: Adelina Sotnikova, Alena Leonova, Maria Artemieva

Parløb: Stolbova/Klimov, Tarasova/Morozov, Kavaguti/Smirnov
Reserve: Astakhova/Rogonov, Bazarova/Deputat, Volosozhar/Trankov

Isdans: Ilinykh/Zhiganshin, Monko/Khaliavin, Stepanova/Bukin
Reserve: Sinitsina/Katsalapov, Bobrova/Soloviev

Winter Universiade 2015 i Spanien (2.-9. feb)
Denne konkurrence foregår hvert andet år og er for universitetsstuderende, hvilket indsnævrer feltet lidt mere. Adelina Sotnikova kan muligvis også gøre sin sæsondebut her.

Herrer: Gordei Gorshkov, Artur Gachinski, Moris Kvitelashvili
Damer: Alena Leonova, Maria Artemieva. Reserve: Adelina Sotnikova
Parløb: Tarasova/Morozov, Astakhova/Rogonov, Bazarova/Deputat
Isdans: Sinitsina/Katsalapov, Kosigina/Moroshkin

European Youth Winter Festival (25.-30. jan)
Denne konkurrence afholdes også hvert andet år. I kunstskøjteløb skøjtes der i singles, på junior niveau i alderen 14-18 år.

Herrer: Dmitri Aliev. Reserve: Daniil Bernadiner
Damer: Alexandra Proklova. Reserve: Maria Sotskova

Kilde: rg.ru (russisk)

søndag den 28. december 2014

Radionova snupper russisk titel i dybt felt

Radionova udfører sit lange program ved de russiske mesterskaber 2014/15 (foto: RIA Novosti).

Damernes konkurrence ved de russiske mesterskaber 2014/15 var nervepirrende, og der var ikke råd til mange fejl i det dybe felt, hvor triple-triples og "syv triple spring lange programmer" var reglen end undtagelsen.

15-årige Elena Radionova har allerede sølv og bronze fra de nationale seniormesterskaber, og hun fortsatte stabiliteten med to rene fremførelser af høj sværhedsgrad. Hun vandt både det korte (74.13) og lange program (143.32) og kunne dermed snuppe sin første nationale titel.

Den nykronede GPF-mester Elizaveta Tuktamysheva fortsætter sine pålidelige løb. Hun leverede et rent kort program, men små fejl som en undladt double loop og en double triple tåloop i det lange program (hun landede stadig 6 triple spring) gjorde udslaget. Det blev til flot sølv.

Den nykronede JGPF-vinder Evgenia Medvedeva imponerede med to rene programmer med masser af 'tano-spring, og dette blev også belønnet med høje scores og en samlet bronzemedalje.

Skate Canada-vinder Anna Pogorilaya havde sine stærkeste løb i et stykke tid. Hun måtte kæmpe for triple loop i det korte program og havde hånd på en triple lutz i det lange program, men løb ellers rent. Dette betød en karrieres bedste 4. plads ved de nationale mesterskaber.

JGPF-sølvvinder Serafima Sakhanovich faldt på sin triple flip-triple tåloop i det korte program, men hun kom godt igen med et så godt som rent langt program. Maria Sotskova leverede to stærke programmer, omend hun måtte kæmpe en smule for landingerne på sine store kombinationer. De to piger tog en hhv. 5.- og 6. plads.

Alena Leonova havde et fint kort program, men et fald, et flop og adskillige usikre landinger i det lange program trak hende ned på en skuffende 7. plads.

Mest skuffende var dog den regerende sølvvinder Julia Lipnitskaia. Hun løb nogenlunde i sit korte program (der var dog underrotationer), men en nedsmeltning i det lange program betød en katastrofal 9. plads. Hun får sandsynligvis ikke chancen for at forsvare sin EM-titel og VM-sølv til næste år.

Samlet resultat
FPl. Name Club Points SP FS
1 Elena RADIONOVA МОС 217.45 1 1
2 Elizaveta TUKTAMYSHEVA СПБ 212.35 2 2
3 Evgenia MEDVEDEVA МОС 209.81 3 3
4 Anna POGORILAYA МОС 204.51 4 4
5 Serafima SAKHANOVICH М/С 191.84 11 5
6 Maria SOTSKOVA МОС 186.06 8 6
7 Alena LEONOVA СПБ 184.33 5 7
8 Maria ARTEMIEVA СПБ 175.33 9 8
9 Julia LIPNITSKAIA М/С 169.70 6 11
10 Natalia OGORELTSEVA С/У 160.92 7 14
11 Maria STAVITSKAIA СПБ 160.85 12 12
12 Alexandra PROKLOVA МОС 160.08 15 9
13 Diana PERVUSHKINA GSS 152.67 16 13
14 Ekaterina BAYANOVA ПЕР 151.25 14 15
15 Alsu KAIUMOVA МОС 148.76 18 10
16 Elizaveta IUSHENKO МОС 145.04 10 17
17 Maria GOROKHOVA СПБ 142.31 17 16
18 Polina KOROBEYNIKOVA МОС 141.39 13 18

Se flere detaljer her.

Stolbova/Klimov forsvarer national titel i parløb

Stolbova/Klimov udfører en baglæns udvendig dødsspiral i det lange program (foto: RIA Novosti).

Der var også nogle småoverraskelser at finde hos parløberne ved de russiske nationale mesterskaber 2014/15.

De regerende mestre Ksenia Stolbova og Fedor Klimov vandt det korte program med en ren fremførelse, men deres lange program var ikke så skarpt, som det har været denne sæson indtil videre; hun havde stepout/hånd på kast triple flip og et fald på den afsluttende kast triple salchow. Styrken af det korte program betød dog, at de samlet kunne forsvare deres titel.

Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov tog revanche for sidste år, hvor de skuffede med en 8. plads, da de denne gang leverede to rene programmer med store elementer. Det unge par vandt det lange program og tog samlet sølv.

Tidligere mestre Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov havde et fint kort program, men de lavede alvorlige fejl på begge side-om-side spring i det lange program - de fik dog landet kast quad salchow. Veteranerne tog bronze.

Det nye par Kristina Astakhova og Alexei Rogonov havde et solidt kort program med undtagelse af hånd på kast triple flip. I det lange program doublede hun en side-om-side salchow, men ellers fik de leveret deres elementer fint. Duoen rykkede op på en samlet 4. plads.

Samlet resultat
FPl. Name Club Points SP FS
1 Ksenia STOLBOVA / Fedor KLIMOV M/C 212.10 1 2
2 Evgenia TARASOVA / Vladimir MOROZOV М/Т 208.23 3 1
3 Yuko KAVAGUTI / Alexander SMIRNOV СПБ 207.68 2 3
4 Kristina ASTAKHOVA / Alexei ROGONOV MOC 174.52 6 4
5 Vera BAZAROVA / Andrei DEPUTAT M/M 172.73 4 6
6 Vasilisa DAVANKOVA / Alexander ENBERT MOC 171.60 7 5
7 Natalja ZABIJAKO / Yuri LARIONOV M/M 166.03 5 7
8 Arina CHERIAVSKAIA/ Antonio SOUZA-KORDEYRU MOC 155.10 8 8
9 Anastasia GUBANOVA / Alexei SINTSOV ПРМ 149.39 9 10
10 Tatiana KUZNETSOVA / Semen STEPANOV ПРМ 142.96 10 9

Se flere detaljer her.