søndag den 22. april 2012

Sequins of the Week!


Frankrig var gejlet ud i nogle ret unikke og sjove kostumer ved Kiss & Cry ved World Team Trophy 2012, så det er da bare velfortjent, at de tager prisen for bedste holdånd, den såkaldte 'Team Spirit Award'.

(Foto: Getty Images)

lørdag den 21. april 2012

World Team Trophy 2012 - dag 3

Team Japan fejrer deres sejr ved medaljeceremonien. (Foto: Reuters Pictures)

Så sluttede World Team Trophy og vel på en måde også sæson 2011/12. Team Japan tog guldet, godt hjulpet på vej af de stærke resultater i singles. USA tog sølv, men landet kan vist godt anses for guldfavoritter, når holdkonkurrencen får sin debut ved Vinter OL 2014.

Canada og Frankrig stod lige med mange placeringspoint, men Canada vandt tie-breakeren pga. deres andenpladser i herrer og isdans og tog dermed bronze.

Rusland og Italien havde også lige mange placeringspoint, men Ruslands sejr i parløb betød, at de kunne tage 5. pladsen.

Du kan stadig se de fulde segmenter på ISU Skating Channel.

Resultat

RankTeamNationTotal PointsMen Ladies Pairs Ice Dance
1Team Japan

JPN
55127127107
2Team U.S.A.

USA
5386108912
3Team Canada

CAN
42115311111
4Team France

FRA
4210942710
5Team Russia

RUS
393196128
6Team Italy

ITA
394211589

Se flere detaljer her.

WTT 2012 - Suzuki fører Japan til sejr

Suzuki fremfører sit program til "Die Fledermaus". (Foto: Getty Images)

Konkurrencen ved World Team Trophy sluttede i dag med damernes lange programmer.

Akiko Suzuki lagde stærkt ud i sit program med at lande 5 triple spring, deriblandt en double axel-triple tåloop kombination, men fejlene sneg sig ind mod slut. Her doublede hun sin anden planlagte triple lutz og singlede en loop. Dagens andenbedste score på 120.28 point var nok til at give Japan endnu en sejr i singles.

Fører Carolina Kostner fik landet kun 3 rene triple spring i sit program, da hun havde to fødder på sin triple flip, underroterede en triple tåloop i sin double axel kombination og derudover faldt på en stærkt underroteret solo triple tåloop. Høje programmer betød en score på 116.24 point, men samlet faldt hun til en 2. plads.

Ashley Wagner leverede et solidt program med 6 triple spring. Der var et par småfejl, da hun havde to fødder på både triple tåloop og den anden triple loop, som også blev kendt underroteret. Hun vandt det lange program med en score på 122.29 point og rykkede op på en samlet 3. plads

Adelina Sotnikova lagde ud med en singe lutz i stedet for sin planlagte 3-3 kombination, men hun kom godt igen og fik udført 4 rene triple spring. En score på 113.57 point trak hende op på en 4. plads.

Ligeledes havde Gracie Gold problemer med sin 3-3 kombination, som kun blev til en triple lutz, men hun fik efterfølgenede landet 5 triple spring. En planlagt double axel blev til ingenting, og det var nok til at hun faldt til en 5. plads.

Kanako Murakami havde adskillige springproblemer. Hun doublede og singlede et par spring, og derudover fik hun hele 4 triple spring kendt underroterede. Dette trak hende helt ned til en 6. plads.

Alena Leonova havde problemer med sine tre første springelementer, men hun kom godt igen og landede de fire andre rent. Hun kunne dermed rykke op på en 7. plads.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFSTeam
Points
1Akiko SUZUKI

JPN
187.792212
2Carolina KOSTNER

ITA
185.721311
3Ashley WAGNER

USA
179.815110
4Adelina SOTNIKOVA

RUS
169.69649
5Gracie GOLD

USA
169.65458
6Kanako MURAKAMI

JPN
159.62387
7Alena LEONOVA

RUS
153.71966
8Valentina MARCHEI

ITA
152.59875
9Mae Berenice MEITE

FRA
144.151194
10Amelie LACOSTE

CAN
143.8810103
11Yretha SILETE

FRA
138.637112
12Cynthia PHANEUF

CAN
126.9512121

Se flere detaljer her.

WTT 2012 - Bazarova/Larionov tager sejr i parløb

Bazarova og Larionov udfører deres program til "Doctor Zhivago". (Foto: Getty Images)

Dag 3 af World Team Trophy begyndte med parløbernes lange programmer, som var lidt af en blandet pose.

Vera Bazarova og Yuri Larionov lagde ud med at lande side-om-side triple tåloops og en stor level 3 triple twist, men et par fejl fulgte efter. Begge havde havde problemer med double axelerne i sekvens - den første blev kendt underroteret - og derefter faldt hun på kast triple flip. Resten af programmet var rent, men deres levels var en smule lavere end forventet. Høje programkomponenter betød, at de vandt det lange program med en score på 118.68 point. Samlet rykkede de op og gav Rusland en velfortrængt sejr i en disciplin.

Meagan Duhamel og Eric Radford leverede et solidt program, hvor den eneste fejl kom, da hun snublede på landingen af en side-om-side triple tåloop i planlagt kombination. Høje levels og elementer som side-om-side triple salchows og kast triple loop og flip betød en score på 118.35 point og et ryk op til en samlet 2. plads.

Førerne Narumi Takahashi og Mervin Tran havde et meget ujævnt program, hvor de havde problemer med begge side-om-side spring og det ene kast. Blandt andet faldt de begge på triple salchowen, som også blev kendt underroteret. Gode løft og høje programkomponenter holdte deres score lidt oppe, men de faldt stadig til en samlet 3. plads.

Caydee Denney og John Coughlin fik udført deres program uden fejl, men lavere levels og programkomponenter betød, at deres score på 117.05 point kun var nok til at rykke dem op på en 4. plads.

Stefania Berton og Ondrej Hotarek havde et par fejl, da hun faldt på en underroteret triple salchow og havde to fødder på kast triple loop. De faldt til en samlet 5. plads.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFSTeam
Points
1Vera BAZAROVA / Yuri LARIONOV

RUS
180.702112
2Meagan DUHAMEL / Eric RADFORD

CAN
177.624211
3Narumi TAKAHASHI / Mervin TRAN

JPN
177.561410
4Caydee DENNEY / John COUGHLIN

USA
175.98539
5Stefania BERTON / Ondrej HOTAREK

ITA
158.74358
6Daria POPOVA / Bruno MASSOT

FRA
119.10667

Se flere detaljer her.

fredag den 20. april 2012

World Team Trophy 2012 - dag 2

Daisuke Takahashi får venlige tilråb af fra de andre atleter i Kiss & Cry. (Foto: Getty Images)

Japan havde en god dag, og med gode resultater i parløb og hos herrerne bragte de sig på en klar - men foreløbig - førsteplads med 59 placeringspoint. USA faldt til en solid andenplads.

Bronze er stadig ret åben, mens Rusland stadig ligger på en skuffende 6. plads. Du kan se de fulde segmenter på replay på ISU Skating Channel.

Stilling efter dag 2
RankTeamNationTotal PointsMen Ladies Pairs Ice Dance
1Team Japan

JPN
591271110127
2Team U.S.A.

USA
518698812
3Team France

FRA
4410962710
4Team Italy

ITA
4242125109
5Team Canada

CAN
4011531911
6Team Russia

RUS
343174118

Se flere detaljer her.

WTT 2012 - Takahashi brillerer i langt program

Takahashi fremfører sit program til "Blues for Klook". (Foto: Getty Images)

Herrernes lange programmer sluttede dag 2 af World Team Trophy.

Føreren Daisuke Takahashi leverede igen et superb og (næsten) fejlfrit program. Han lagde ud med en quad tåloop og fulgte op med to triple axeler og 5 andre rene triple spring. Den eneste fejl i programmet var næsten usynlig - det var en underroteret triple tåloop. Highlights var især de to trinsekvenser. Med et nyt personligt bedste på 182.72 point vandt han herrernes disciplin med en overbevisende margin.

Patrick Chan lagde ud med en quad tåloop-triple tåloop kombination, men faldt dernæst på en underroteret quad tåloop og doublede så sin eneste planlagte triple axel. Resten af programmet med 5 triple spring blev dog leveret uden fejl. En score på 170.65 point var stadig solid, men i denne konkurrence kunne det kun blive til en 2. plads - hans første ikke-sejr denne sæson.

Brian Joubert leverede et solidt program, omend han havde et par usikre landinger. I alt fik han kredit for en quad tåloop, to triple axeler og 6 triple spring. En score på 154.95 point var nok til at rykke ham op på en samlet 3. plads.

Landsmanden Florent Amodio fik landet en quad salchow, en triple axel og 5 andre triple spring. Dagens tredjebedste score på 156.49 point trak ham op på en tæt 4. plads.

Jeremy Abbott havde et noget skuffende program, hvor han faldt på et meget underroteret quad tåloop forsøg. Han fik landet begge sine triple axeler, men en singlet flip og to andre doublede spring kvalte hans tekniske score. Han faldt til en samlet 5. plads.

Takahiko Kozuka faldt på en underroteret quad tåloop og singlede sin anden triple axel, men han fik stadig landet 6 rene triple spring. Dette kunne trække ham op på en samlet 6. plads.

Adam Rippon havde problemer med begge sine triple axeler, da han doublede den ene og landede sjusket på den anden. 6 andre rene triple spring betød, at han forblev på en 7. plads.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFSTeam
Points
1Daisuke TAKAHASHI

JPN
276.721112
2Patrick CHAN

CAN
260.462211
3Brian JOUBERT

FRA
239.644410
4Florent AMODIO

FRA
238.33539
5Jeremy ABBOTT

USA
234.37378
6Takahiko KOZUKA

JPN
225.30857
7Adam RIPPON

USA
222.73766
8Kevin REYNOLDS

CAN
221.31685
9Samuel CONTESTI

ITA
210.00994
10Zhan BUSH

RUS
178.2612103
11Paolo BACCHINI

ITA
173.8510112
12Maxim KOVTUN

RUS
172.4611121

Se flere detaljer her.

WTT 2012 - Davis/White vinder med overbevisende fridans

Davis og White udfører deres dans til "Die Fledermaus". (Foto: Getty Images)

Så blev det isdansernes tur til at indtage isen, og det blev ikke helt den tætte kamp mellem top 2, som man måske havde forventet.

Førerne Meryl Davis og Charlie White leverede deres fridans med fart, lethed og præcision. Alle elementer blev tildelt level 4 undtagen de to trinsekvenser, som fik level 3. Alt blev leveret med ubesværet kvalitet, og dette blev belønnet med høje GOE og endnu højere programkomponenter. En score på 111.18 point betød, at de vandt isdansernes disciplin med en ganske stor margin.

Tessa Virtue og Scott Moir fremførte en solid fridans, og de opnåede faktisk højere levels, at alle elementer undtagen ét blev tildelt level 4. Parret var dog en smule mere tilbageholdende end rivalerne, og det kom til udtryk i lavere GOE og programkomponenter. En score på 107.83 point holdte dem på en 2. plads.

Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat skøjtede et stærkt program, og fremførelsesmæssigt virkede de mere afslappede end ved VM. En score på 101.26 point holdte dem på en 3. plads.

Anna Cappellini og Luca Lanotte imponerede med en sød og teknisk præcis fridans. Et sæsons bedste på 98.30 point gav dem en solid 4. plads.

Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov virkede en smule sløsede på deres elementer til slut i programmet, og det blev straffet med mange lave levels. En score på 86.40 point betød, at de forblev på en fjern 5. plads.

Resultat
FPl.NameNationPointsSDFDTeam
Points
1Meryl DAVIS / Charlie WHITE

USA
183.361112
2Tessa VIRTUE / Scott MOIR

CAN
177.762211
3Nathalie PECHALAT / Fabian BOURZAT

FRA
167.833310
4Anna CAPPELLINI / Luca LANOTTE

ITA
162.00449
5Elena ILINYKH / Nikita KATSALAPOV

RUS
146.84558
6Cathy REED / Chris REED

JPN
119.55667

Se flere detaljer her.