fredag den 20. april 2012

WTT 2012 - Davis/White vinder med overbevisende fridans

Davis og White udfører deres dans til "Die Fledermaus". (Foto: Getty Images)

Så blev det isdansernes tur til at indtage isen, og det blev ikke helt den tætte kamp mellem top 2, som man måske havde forventet.

Førerne Meryl Davis og Charlie White leverede deres fridans med fart, lethed og præcision. Alle elementer blev tildelt level 4 undtagen de to trinsekvenser, som fik level 3. Alt blev leveret med ubesværet kvalitet, og dette blev belønnet med høje GOE og endnu højere programkomponenter. En score på 111.18 point betød, at de vandt isdansernes disciplin med en ganske stor margin.

Tessa Virtue og Scott Moir fremførte en solid fridans, og de opnåede faktisk højere levels, at alle elementer undtagen ét blev tildelt level 4. Parret var dog en smule mere tilbageholdende end rivalerne, og det kom til udtryk i lavere GOE og programkomponenter. En score på 107.83 point holdte dem på en 2. plads.

Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat skøjtede et stærkt program, og fremførelsesmæssigt virkede de mere afslappede end ved VM. En score på 101.26 point holdte dem på en 3. plads.

Anna Cappellini og Luca Lanotte imponerede med en sød og teknisk præcis fridans. Et sæsons bedste på 98.30 point gav dem en solid 4. plads.

Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov virkede en smule sløsede på deres elementer til slut i programmet, og det blev straffet med mange lave levels. En score på 86.40 point betød, at de forblev på en fjern 5. plads.

Resultat
FPl.NameNationPointsSDFDTeam
Points
1Meryl DAVIS / Charlie WHITE

USA
183.361112
2Tessa VIRTUE / Scott MOIR

CAN
177.762211
3Nathalie PECHALAT / Fabian BOURZAT

FRA
167.833310
4Anna CAPPELLINI / Luca LANOTTE

ITA
162.00449
5Elena ILINYKH / Nikita KATSALAPOV

RUS
146.84558
6Cathy REED / Chris REED

JPN
119.55667

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: