tirsdag den 9. februar 2010

Vil Moder Rusland slå til igen?

For bare ét år siden lignede det, at Vancouver 2010 ville blive Ruslands hidtil mindst succesrige Vinter OL hvad angik kunstskøjteløb. Der var ingen arvtager efter Evgeni Plushenko og Irina Slutskaya i hhv. herrernes og damernes disciplin. Kina og Tyskland dominerede parløb, og selvom russiske par vandt EM og VM i isdans sidste sæson, har de langtfra været så dominerende, som de plejede at være.

Spol et år frem og tingene har ændret sig en smule (ok, en del faktisk) ...

Herrer
Rusland har vundet guld i herrernes disciplin ved Vinter OL de sidste 4 gange, men siden Plushenkos pension efter Torino 2006 har ingen russisk mand været på podiet ved EM eller VM. Disse katastrofale resultater motiverede Plushenko til at gøre et comeback - og hvilket et comeback det var! Nemme sejre ved Rostelecom Cup, de nationale mesterskaber og til sidst EM. Hans koreografi er ikke er ikke til alles smag, men han har pålidelig spring inkl. en quad i begge programmer, hvilket er mere end de fleste mænd kan bryste sig af. Plushenko ligner en stor favorit til at blive den først herre, der forsvarer sin guldmedalje ved OL siden Dick Button i 1948 og 1952.

Damer
I Torino 2006 var damernes disciplin den eneste disciplin, hvori Rusland ikke vandt guld (Irina Slutskaya vandt "kun" bronze), og igen ser det ud til være det svageste led hos russerne. De to russiske damer Alena Leonova og Ksenia Makarova endte på en hhv. 7. og 9. plads ved dette års EM i et ikke særligt konkurrencedygtigt felt, så de skal håbe på at have deres livs bedste skøjteløb samt nedsmeltninger fra deres konkurrenter i håb om en medalje. (Nej, jeg tror at Ruslands håb om den første dame-guldmedalje ligger ved næste OL i Sochi, Rusland. Har du set de russiske baby ballerinaer?! Hvis puberteten er blid mod dem, vil de blive den næste supermagt.)

Parløb
Før EM lignede det, at kampen om OL-guld ville være mellem det kinesiske par Xue Shen og Hongbo Zhao og tyskerne Aliona Savchenko og Robin Szolkowy. Russiske Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov meldte sig dog som seriøse guldfavoritter, da de vandt EM med en rekordsættende score for det lange program (deres score var dog en smule opblæst. Over 10 point mere i programkomponenterne ift. Grand Prix Finalen. Ja, de var bedre her, men ikke så meget bedre). Hvis Kavaguti og Smirnov er fejlfri ved OL, mens de andre laver fejl, ser guld i hvert fald ikke umulig ud. Denne guldmedalje vil i så fald være Ruslands 13. OL-guldmedalje i træk!

Isdans
Rusland har vundet 7 OL-guldmedaljer ud de 9 gange, isdans har været på programmet ved Vinter OL. Oksana Domnina og Maxim Shabalin er de regerende VM- og EM-mestre, men begge sejre har været en smule kontroversielle, og deres score ville i hvert fald ikke være nok til nok til at give dem guld ved OL. Man skal dog aldrig sige aldrig, for russerne har det med at peake ved OL.

Domnina og Shabalin skifter kostumer

Så er det bekræftet. Oksana Domnina og Maxim Shabalin tager ingen chancer og har besluttet at ændre deres originaldanskostumer. Jeg kan slet ikke vente med at se dem.

Vil de ligne Danielle O'Brien og Greg Merrimans kostumer ved 4CC (se billede)? Det australske isdansepar har også en aboriginal dans, og deres kostumer skulle angiveligt være ret autentiske.

(kilde: vancouver2010.com)

Alissa Czisny dropper træner

Alissa Czisny og hendes forhenværende træner Julie Berlin reagerer på Czisnys korte program score ved Skate Canada 2009, hvor hun opnåede et nyt personligt bedste på 63.52 point. (Foto: daylife.com)

Der ser ud til, at sæsonens træner-skifte hurlumhej ikke er overstået endnu. Alissa Czisny har ifølge icenetwork valgt at droppe sin træner gennem mere end 10 år, Julie Berlin, men hun har endnu ikke besluttet hvem der skal være hendes nye træner (så hun fortsætter næste sæson? Juhuu!). Måske hun skulle overveje Yuka Sato, der også træner den nationale mester Jeremy Abbott i Detroit.

Czisny har altid været et såkaldt head-case (= upålidelig mht. til springene). Hun vandt de amerikanske nationale mesterskaber sidste år, men placerede kun nr. 11 ved VM, hvilket betød at USA kun kan sende 2 damer til Vinter OL. Ved dette års nationale mesterskaber placerede hun kun nr. 10 og kvalificerede sig dermed ikke til Vinter OL.

I tilfælde af du ikke ved hvem Czisny er, så er hun den dame pt. med de bedste piruetter (mener jeg). Dommerne er i hvert fald ikke blege med at give hende nogle +3'ere. Se hendes korte program fra denne sæsons Skate Canada her:

mandag den 8. februar 2010

Skandale hos herrerne?


Herrernes disciplin har typisk set været relativt skandalefrit, men det vil måske ændre sig ved dette Vinter OL. Herrernes felt er større end nogensinde, da omkring 10 mænd har potentialet til at tage guldet!

I en fransk og russisk artikel er det kommet frem, at den amerikanske kunstskøjteløbsdommer Joseph Inman har sendt en e-mail til ISU dommere, hvori han beder dem om at være strengere mod de europæiske herrer, navnligt Evgeni Plushenko og Brian Joubert.

Den franske artikel (oversat til engelsk):
The ghost of the "Icegate"

One week before the Games begin, a North American offensive has been launched where Russian Evgeni Plushenko and Brian Joubert could pay the price of it. As a proof, sixty judges and officials worldwide have received an e-mail from the American Joseph Inman, international judge. Some lines of said message were published by L'Equipe on Friday.

A message rather cautious but clear. It insinuates that the Europeans could suffer more than usually on a particular sector favored by the North Americans, the artistic mark and transitions. History to compensate their nervousness over their jumps. This is not the first time a judge has "set fire" on the eve of the Olympics. In 2002, this had led to the scandal in Salt Lake City, after the pairs competition. "We will react, but we will not give more importance to this email than it deserves," says Didier Gailhaguet, president of the FFSG. "It just proves that the North American lobbying is on his way. "
(Se scan af artiklen her og her.)

Den russiske artikel (oversat til engelsk):

"American judge has asked to assess performance of figure skater E. Plushenko stricter"

Vancouver, Canada. A week before the Olympic Games, figure skating American judge Joseph Iman has began baiting European athletes in particular, Russia's Evgeny Plushenko and Frenchman Brian Joubert.

Inman sent letters by e-mail to 60 international referees and officials. The North American specialist urged his colleagues to judge European slaters stricter at the Olympics. Inman believes that athletes from the Old World use too many artistic techniques to help hide their rather weak jumps.

"Of course, we can not ignore the message of our colleague. However, this does not mean that all the judges at the Olympics will start to evaluate athletes in a different way. Inman letter proves the existence of a North American lobby in figure skating," - said in interview to l'Equipe, the President of the French federation Didier Gailhaguet
Mine tanker:
Jeg ved sku' ikke. Ja, jeg har altid syntes, at dommerne har været gavmilde mod Plushenko og Joubert hvad angik scoren for programkomponenterne, men jeg tilgav dem altid, fordi ellers ville quad'en uddø. Min løsning ville være at hæve basisværdien for quad'en, og så befale dommerne om at følge de guidelines der er til programkomponenterne.

Suk, kunstskøjteløb forbliver subjektivt...

søndag den 7. februar 2010

Kun en uge tilbage...


Det britiske par Stacey Kemp og David King udfører deres spiralsekvens ved deres træning til Vinter OL.

... før kunstskøjteløb starter ved Vinter OL i Vancouver. Den 14. februar kl. 16.30 lokal tid (dansk tid er 15. februar kl. 01.30) begynder parrenes korte programmer.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg hepper på guld til kinesiske Xue Shen og Hongbo Zhao (hvis de vinder bronze IGEN, begynder jeg at græde). Ville det ikke være en god valentinsgave til hinanden, hvis de skøjtede et perfekt kort program den dag?

Her er deres rekordsættende programmer ved Grand Prix Finalen, som de selvfølgelig vandt.


Mont Blanc Trophy


Mont Blanc Trophy var en kunstskøjteløbskonkurrence, der fandt sted fra den 3. - 7. februar i Courmayeur, Italien. Der blev afholdt konkurrence i herrernes og damers disciplin samt i isdans på senior- og juniorniveau. Samuel Contesti, den eneste kommende Vinter OL-atlet i konkurrencen, tog med lethed guldet. Den franske nationale mester Léna Marocco to guldet i damernes disciplin, mens de franske nationale sølvmedalister Pernelle Carron og Lloyd Jones tog guldet i isdans.

Herrer
1. Samuel Contesti ITA - 216.51
2. Karel Zelenka ITA - 185.68
3. Chafik Besseghier FRA - 173.99
4. Fumiya Itai JPN - 170.00
5. Clemens Brummer GER - 157.83
6. Mikael Redin SUI - 152.79
7. David Richardson GBR - 139.25
8. Severin Kiefer AUT - 138.99
9. Ruben Errampalli ITA - 112.02

Damer
1. Léna Morocco FRA - 130.63
2. Yukiko Fujisawa JPN - 129.84
3. Kerstin Frank AUT - 124.43
4. Roberta Rodeghiero ITA - 121.34
5. Romy Buhler SUI - 117.82
6. Alice Garlisi ITA - 113.10
7. Nicole Graf SUI - 109.32
8. Bettina Heim SUI - 107.70
9. Silvia Lovison ITA - 104.03
10. Laura Kean GBR - 84.91
WD - Fleur Maxwell LUX

Isdans
1. Pernelle Carron/Lloyd Jones FRA - 173.46
2. Kristina Gorshkova/Vitalij Butikov RUS - 163.29
3. Federica Testa/Christopher Mior ITA - 145.97
4. Christina Chitwood/Mark Hanretty GBR - 144.64
5. Alexander Shakalov/Siobhan Heekin-Kanedy UKR - 143.30
6. Nelli Zhiganshina/Alexander Gazsi GER - 141.41
7. Kira Geil/Dmytro/Matsyuk AUT - 139.78
8. Lucie Mysliveckova/Matej Novak CZE - 137.03
9. Alexandra Chistyakova/Vladimir Kurochkin RUS - 127.80
10. Leonie Krail/Oscar Peter SUI - 117.67
11. Emi Hirai/Taiyo Mizutani JPN - 117.64
12. Ramona Elsener/Florian Roost SUI - 116.90
13. Linda Keider/Christopher Klier AUT - 88.47
WD - Zoe Blanc/Pierre Lou Bouquet FRA

Se resultat for juniorer her.

The Nordics resultat

De nordiske mesterskaber sluttede i dag. Kristoffer Berntsson tog guld i herrernes disciplin, mens landsmanden Viktoria Helgesson tog guld i damernes disciplin (alle de kommende Vinter OL-atleter havde desværre trukket sig ud af konkurrencen).

Herrer
1. Kristoffer Berntsson SWE - 189.17
2. Alexander Majorov SWE - 163.52
3. Mikko Minkkinen FIN - 153.78
4. Anton Truvé SWE - 138.35
5. Valtter Virtanen FIN - 127.25
6. Jimmy Karlsson SWE - 124.38
7. Samuli Tyyska FIN 116.97

Damer
1. Viktoria Helgesson SWE - 149.36
2. Angelica Olsson SWE - 127.67
3. Joshi Helgesson SWE - 125.21
4. Minna Parviainen FIN - 120.56
5. Linnea Mellgren SWE - 117.39
6. Karina Sinding Johnson DEN - 115.05
7. Alisa Mikonsaari FIN - 113.41
8. Henriikka Hietaniemi FIN - 106.98
9. Lou Lundback SWE - 96.65
10. Erle Bjoland Harstad NOR - 95.98

Se også resultatet for novicer og juniorer her.

lørdag den 6. februar 2010

Aliona Savchenko og Robin Szolkowy - Kostumer

De tyske verdensmestre er ikke kendt for deres underspillede kostumer, og denne sæson har de gjort det igen. Så vidt jeg ved, designer Aliona parrets kostumer.

Det korte program
Musik: "Send in the Clowns" af Stephen Sondheim, udført af Danny Wright

Grand Prix Finalen 2009 + EM 2010

Sangen "Send in the Clowns" handler ikke om klovne, men parret har alligevel valgt at fortolke titlen bogstaveligt og er derfor klædt ud som klovne. Savchenko er i en hvid kjole med grå flæsekrave og med masser af sten på ærmerne og på de tre "knapper" og "bæltet", mens Szolkowy er i et sort kostume med hvid flæsekrave, sten på buksebenene, en rød, gul og grøn "knap" samt hvide harlekintern på siden. Ikke mine favoritkostumer, men selve programmet er så stille og roligt, at det hele ikke bliver alt for overdøvende. Deres teatralske look blev toppet af med hvid ansigtsmaling, hvilket ikke falder helt i min smag, da jeg ikke finder det passende for en "sport".

Bedømmelse (m. ansigtsmaling): 2.50/10.00

Heldigvis lyttede parret til kritikken ved EM og "nøjedes" med de sorte øjenbryn og dråben.

Bedømmelse (u. ansigtsmaling): 4.00/10.00

Det lange program #1
Musik: "You'll Never Walk Alone" af Richard Rogers, udført af Andre Rieu

Trophée Eric Bompard 2009

I det lange program blev parret endelig ramt af det, jeg kalder "dårligt kostume/dårligt program"-forbandelsen. Savchenko var i en gul kjole med cutouts med lidt for mange sten på overdelen (det skal vist forestille ild) og noget unødvendigt stof på skørtet og på højre ærme. Szolkowy var i en skinnende hvid/gul/brun skjorte og i nogle MEGET skinnende bronzefarvede bukser og skøjter! Man er forledt til at tro, at parret blev så blændet af deres kostumer, at begge deres fremførelser af programmet (ved Nebelhorn Trophy og TEB) var mindre nedsmeltninger.

Bedømmelse: 2.00/10.00

Det lange program #2

Musik: "Out of Africa" soundtrack af John Barry

EM 2010

Heldigvis indså parret, at det gamle program ikke fungerede, og valgte istedet at koreografere et helt nyt program midt i sæsonen. Ved deres debut i Skate Canada var ikke blot deres lange program superb, men også deres kostumer var overraskende gode. Savchenkos hvide kjole og Szolkowys simple sæt bestående af brune bukser og hvid skjorte var relativt simple og lod virkeligt programmet tale for sig selv. Mine eneste kritik af deres kostumer er de lyserøde roser ved rygudskæringen på Savchenkos kjole. Det ligner lidt, at hun havde lavet tre for mange hårdekorationer og så besluttede sig for at lime dem på kjolen.

Bedømmelse: 8.00/10.00