fredag den 29. januar 2010

To tripel axeler og 4CC-titlen er Asadas


Medalisterne ved 4CC (v-h): Akiko Suzuki (sølv), Mao Asada (guld) og Caroline Zhang (bronze). (Foto: daylife.com)

Efter et skuffende kort program kom Mao Asada stærkt tilbage i det lange program, hvor hun for første gang i sæsonen formåede at fuldføre begge sine tripel axeler (tåloopen i hendes 3axel-2tåloop kombination blev dog nedgraderet). Sidste gang hun formåede at fuldføre 2 tripel axeler i ét program var ved Grand Prix Finalen 2008, der også blev afholdt i Sydkorea. I alt indeholdte programmet 6 tripelspring, og med en sæsons bedste score på 126.74 point og samlet score på 183.96 point vandt Asadas sin anden 4CC-titel. Hun er nu igen medaljefavorit til Vinter OL, hvis hun altså kan formå at fuldføre et rent kort program.

Føreren efter det korte program Akiko Suzuki udførte et solidt omend ikke fejlfrit program, der indeholdte 6 tripelspring. Fejlene programmet var en usikker tripel lutz og en underroteret og doublet loop. Hendes score på 114.84 point var aftenens andenbedste, hvilket betød at hun faldt til en samlet andenplads. Sølvmedaljen er Suzukis første ISU mesterskabsmedalje, og hendes pålidelighed gør hende til en underdog til medalje ved Vinter OL.

Caroline Zhang udførte sin sæsons bedste program, der indeholdt 5 tripelspring. Hendes eneste større fejl i programmet var et stepout på en underroteret tripel lutz. Hun scorede 105.68 point, hvilket rykkede hende op på en tredjeplads. Bronzemedaljen er ligeledes Zhangs første senior ISU mesterskabsmedalje. Et godt comeback fra de skuffende nationale mesterskaber.

Hendes landsmand Amanda Dobbs faldt til en samlet fjerdeplads. Dobbs fuldførte 4 tripelspring, men disse var kun salchows og tåloops (de lette slags). Hendes score på 100.67 point og samlede på 158.27 point var stadig et nyt personligt bedste, og en fjerdeplads er en solid placering taget i betragtning, at dette var Dobbs internationale seniordebut.

De japanske damer var yderst succesfulde ved denne konkurrence, da Haruka Imai rundede top 5 af. Hun udførte 4 tripelspring og opnåede et nyt personligt bedste for det lange program (100.23) og for samlet score.

Sydkoreanske Min-Jung Kwak fuldførte aftenens fjerdebedste program, der indeholdt 5 tripelspring, og trak sig op på en samlet 6. plads.

Resultat
Guld - Mao Asada JPN – 183.96
Sølv - Akiko Suzuki JPN – 173.72
Bronze - Caroline Zhang USA – 160.78
4. Amanda Dobbs USA – 158.23
5. Haruka Imai JPN – 155.29
6. Min-Jung Kwak KOR – 154.71
7. Amelie Lacoste CAN – 152.45
8. Myriane Samson CAN – 150.90
9. Alexe Gilles USA – 140.88
10. Diane Szmiett CAN – 140.10
11. Anastasia Gimazetdinova UZB – 134.15
12. Yan Liu CHN – 126.11
13. Chae-Hwa Kim KOR – 123.91
14. Cheltzie Lee AUS – 119.39
15. Na-Young Kim KOR – 109.46
16. Lejeanne Marais RSA – 103.03
17. Ana Cecilia Cantu MEX – 101.25
18. Crystal Kiang TPE – 96.16
19. Melinda Wang TPE – 95.50
20. Lauren Ko PHI – 90.77

Se flere detaljer her.

torsdag den 28. januar 2010

Er han virkelig kun 10 år?

Kun 10-årige Nathan Chen vandt guld ved de amerikanske mesterskaber på novice niveau. Han var den yngste deltager ved de mesterskaber, men spås allerede en stor fremtid. Se hans gallafremvisning her. Kommentatorerne kan nærmest ikke tro deres egne øjne...

4CC - Reynolds udfører quad salchow og fører efter det korte program

Kevin Reynolds udfører et spring i det korte program. (Foto: daylife.com)

Den canadiske bronzemedalist Kevin Reynolds havde de sværeste spring planlagt af alle mændene, og det var helt klart hans dag, da han formåede at udføre dem succesfuldt. En 4salchow-3tåloop kombination, tripel axel og tripel lutz blev landet, og Reynolds opnåede et nyt personligt bedste på 81.60 point, hvilket foreløbigt giver ham en føring på næsten 9 point.

Endnu en overraskelse er andenpladsen Nan Song, der gjorde sin seniordebut. Song udførte en 3lutz-3tåloop kombination, tripel axel og en tripel flip og scorede 72.95 point, hvilket er et nyt personligt bedste.

Brandon Mroz lod være med at forsøge en quad kombination, hvilket viste sig til at være en god idé. Han landede en 3flip-3tåloop kombination og tripel lutz, men havde hånden på isen på sin tripel axel. Mroz er på en foreløbig tredjeplads med en score på 70.88 point.

Denis Ten faldt på sin 3flip-3tåloop kombination og er på en fjerdeplads med 70.50 point. Kinesiske Jialiang Wu havde et rent program og er på en femteplads med et nyt personligt bedste på 70.33 point. Tatsuki Machida er på en sjetteplads med et nyt personligt bedste på 69.90 point. Adam Rippon havde hånden på isen på sin tripel axel og et stepout på sin tripel lutz, og hans score på 69.56 point er kun nok til en 7. plads. Hans landsmand Ryan Bradley triplede sin planlagte quad tåloop, havde et stepout på sin tripel axel og faldt på sin tripel lutz. Han er på en foreløbig 8. plads med 66.22 point.

Det lange program burde blive spændende, da kun 3.39 point adskiller 2. - 7. pladsen.

Stillingen efter det korte program (top 20)
1. Kevin Reymolds CAN - 81.60
2. Nan Song CHN - 72.95
3. Brandon Mroz USA - 70.88
4. Denis Ten KAZ - 70.50
5. Jialiang Wu CHN - 70.33
6. Tatsuki Machida JPN - 69.60
7. Adam Rippon USA - 69.56
8. Ryan Bradley USA - 66.22
9. Jinlin Guan CHN - 64.60
10. Shawn Sawyer CAN - 62.36
11. Yasuharu Nanri JPN - 61.48
12. Joey Russell CAN - 57.05
13. Abzal Rakimgaliev KAZ - 55.91
14. Stephen Li-Chung Kuo TPE - 53.80
15. Mark Webster AUS - 51.05
16. Min-Seok Kim KOR - 49.49
17. Kento Nakamura JPN - 49.24
18. Matthew Precious AUS - 47.44
19. Kevin Alves BRA - 41.81
20. Wun-Chang Shih TPE - 40.53

Se flere detaljer her.

Zhang og Zhang vinder anden 4CC-titel


Dan Zhang og Hao Zhang udfører deres tripel twist i deres sæsons hidtil bedste lange program. Kunne det skyldes de forbedrede kostumer? (Foto: daylife.com)

Kinesiske Dan Zhang og Hao Zhang fik noget tiltrængt selvtillid inden Vinter OL, da de i går tog karrierens anden Four Continents Championship titel. Parrets teknisk svære program startede ud med solide side-om-side 2axel-3tåloops og side-om-side tripel salchows, og de udførte også to solide kast tripel loop og salchow. Parrets eneste negative GOE's kom fra deres side-om-side piruetter, der ikke var synkrone. Programmet scorede 126.36 point, og med en samlet score på 192.22 point vandt de konkurrencen med en margin på over 22 point.

Keauna McLaughlin og Rockne Brubaker startede programmet hårdt ud, da McLaughlin faldt på deres side-om-side tripel salchows. De kom dog igen og udførte blandt andet en høj tripel twist og kast tripel salchow. De endte programmet skidt, da McLaughlin faldt på deres sidste element, et kast tripel loop. De scorede 105.61 point for programmet, hvilket var nok til at give dem sølvmedaljen. En god slutning til en skuffende sæson.

Meagan Duhamel og Craig Buntin startede godt ud, da de formåede at fuldføre en solid 3tåloop+3tåloop sekvens, men resten af programmet indeholdte nogle alvorlige fejl: et mislykket løft, en singlet dobbeltaxel og et fald på en tripel lutz. Programmet var aftenens fjerdebedste med en score på 101.12 point, men de formåede at holde sig på tredjepladsen og tage bronzen.

Caitlin Yankowskas og John Coughlin havde aftenens tredjebedste lange program, men det var ikke nok til at lade dem avancere. De forblev på en fjerdeplads, kun 0.53 point væk fra en podieplads.

Resultat
Guld - Dan Zhang/Hao Zhang CHN - 192.22
Sølv - Keauna McLaughlin/Rockne Brubaker USA - 170.17
Bronze - Meagan Duhamel/Craig Buntin CAN - 158.02
4. Caitlin Yankowskas/John Coughlin USA - 157.49
5. Narumi Takahashi/Mervin Tran JPN - 151.83
6. Yue Zhang/Lei Wang CHN - 146.60
7. Mylene Brodeur/John Mattatall CAN - 146.31
8. Huibo Dong/Yiming Wu CHN - 136.05
9. Kirsten Moore-Towers/Dylan Moscovitch CAN - 135.76
10. Marissa Castelli/Simon Shnapir USA - 128.91
11. Amanda Sunyoto-Yang/Darryll Sulindro-Yang TPE - 116.49

Se flere detaljer her.

4CC - Originaldansen

Kaitlyn Weaver og Andrew Poje udfører deres spanske flamenco. (Foto: daylife.com)

Kaitlyn Weaver og Andrew Poje vandt også originaldansen, hvilket de gjorde med en score på 48.42 point. Deres tekniske score var dog kun aftenens femtebedste, da Poje kiksede deres twizzles, som resultat deraf kun blev tildelt level 1. Deres landsmænd Allie Hann-McCurdy og Michael Coreno sprang op på en foreløbig andenplads, da deres italienske folkedans blev bedømt som aftenens andenbedste originaldans med en score på 48.21 point. Kinesiske Xintong Huang og Xun Zhengs græske folkedans scorede 47.21 point, og de gled ned på en tredjeplads.

Stillingen efter originaldansen
1. Kaitlyn Weaver/Andrew Poje CAN - 81.09
2. Allie Hann McCurdy/Michael Coreno CAN - 78.10
3. Xinton Huang/Xun Zheng CHN - 77.33
4. Madison Hubbell/Keiffer Hubbell USA - 76.51
5. Madison Chock/Greg Zuerlein USA - 73.26
6. Xiaoyang Yu/Chen Wang CHN - 70.64
7. Jane Summersett/Todd Gilles USA - 69.21
8. Kharis Ralph/Asher Hill CAN - 68.37
9. Xuetin Guan/Meng Wang CHN - 62.17
10. Danielle Obrien/Gregory Merriman AUS - 55.02
11. Corenne Bruhns/Andrew Lavrik MEX - 52.04
12. Maria Borounov/Evgeni Borounov AUS - 49.54

Se flere detaljer her.

onsdag den 27. januar 2010

Dagens overraskelse

Ja, der er faktisk andre skøjteløbere i Sydkorea end Yuna Kim. Den regerende sydkoreanske sølvmedalist Min-Jung Kwak havde faktisk den højeste tekniske score i damernes korte program ved 4CC, men de lave programkomponenter betyder, at hun kun er på en foreløbig 7. plads.

Og så er det dejligt at se en spiralsekvens, der ikke ligner alle de andres...

Four Continents på CCTV5 (internet)

Glemte helt at poste det igår...

CCTV5 (kinesisk sportskanal) viser lidt, da en del kinesiske skøjteløbere deltager. Se CCTV5 på TVU Networks ved at søge på 'CCTV5' i søgefeltet.

Torsdag d. 28 januar
07:10 - 08:45 - Parrenes lange program LIVE
13:30 - 14:30 - Parrenes lange program (genudsendelse)

Fredag d. 29 januar
08:47 - 09:40 - Damernes lange program (lidt forsinket)

Justin.tv
viser også, men signalet er dårligt og man bliver altid smidt af.

4CC - Suzuki fører efter damernes korte program

Akiko Suzuki udfører sin trinsekvens i det korte program. (Foto: daylife.com)

Den regerende Grand Prix Finale bronzemedalist Akiko Suzuki tog føringen efter damernes korte program med en score på 58.88 point. Hun startede godt ud med sin 3flip-2tåloop kombination, men singlede sin tripel loop ud af forbindende trin. Denne fejl fik dog hende bare til at udføre resten af programmet fejlfrit, og hun blev endda tildelt en sjælden level 4 på sin trinsekvens (velfortjent, hun har pt. de bedste trinsekvenser blandt damerne).

På en overraskende andenplads ligger den forholdsvis ukendte amerikaner Amanda Dobbs, der endte på en 6. plads ved de amerikanske mesterskaber. Hun udførte et rent program, men udførte kun de lettest mulige spring: en 3tåloop-2tåloop kombination, tripel salchow og dobbelt axel. En god seniordebut da hendes korte program gav hende et nyt personligt bedste på 57.56 point.

Også overraskende ligger guldfavoritten Mao Asada på en skuffende tredjeplads. Hendes tripel axel forbliver uopnåelig i det korte program, da den ligesom ved de nationale mesterskaber blev nedgraderet i hendes 3axel-2tåloop kombination. Desuden singlede hun sin tripel flip og fik et fradrag på 1 point pga. tidsoverskridelse. Hun scorede 57.22 point.

Caroline Zhang ligger på en fjerdeplads med 55.10 point. Hendes tripel flip i sin 3flip-2tåloop kombination blev nedgraderet, hun fik kun level 3 på sin spiralsekvens og var lidt usikker på sit varemærke, himmelpiruetten. Det var dog stadig en forbedring ift. de nationale mesterskaber.

Japanske Haruka Imai leverede et rent program, der gav hende et nyt personligt bedste på 55.06 point.

Stillingen efter det korte program (top 20)
1. Akiko Suzuki JPN - 58.88
2. Amanda Dobbs USA - 57.56
3. Mao Asada JPN - 57.22
4. Caroline Zhang USA - 55.10
5. Haruka Imai JPN - 55.06
6. Amelie Lacoste CAN - 54.46
7. Min-Jung Kwak KOR - 53.68
8. Myriane Samson CAN - 51.60
9. Alexe Gilles USA - 48.90
10. Diane Szmiett CAN - 48.82
11. Anastasia Gimazetdinova UZB - 46.88
12. Yan Liu CHN - 46.60
13. Na-Young Kim KOR - 44.94
14. Chae-Hwa KIM KOR - 41.34
15. Cheltzie Lee AUS - 40.06
16. Chrystal Kiang TPE - 36.18
17. Ana Cecilia Cantu MEX - 35.62
18. Lauren Ko PHI - 35.22
19. Lejeanne MArais RSA - 34.32
20. Melinda Wang TPE - 33.82

Se flere detaljer her.